"Det ny Danfoss" - Niels B.Christiansens mesterværk

Klaus Lund
BLOGS Af

Det ny Danfoss

 - Sådan forvandlede Niels B. Christiansen landets største industrivirksomhed

  

Børsens chefredaktør, Niels Lundes nye bog er et "must read", fordi den ikke alene er en spændende turnaround historie om Danfoss, men også fordi der er mange faglige "take aways", som alle ledelser kan lade sig inspirere af.

Overordnet set er den nye bog "Det ny Danfoss" en særdeles læseværdig bog, bl.a fordi:

 

  • Det er en overbevisende turnaround historie om en historisk succesfuld virksomhed, som var blevet for selvfed og "indefra og ud tænkende", og som derfor blev ekstra hårdt ramt, da finanskrisen kom.

  • Den aftvinger en helt særlig faglig respekt for Danfoss' CEO Niels B. Christiansen og hans strategiske og eksekveringsmæssige dygtighed, idet man kommer langt dybere med på den rejse, han har taget Danfoss igennem, end vi hidtil har kunnet læse i pressen.

  • Det er interessant at læse om, hvor meget og hvordan kundeorientering som tema har fyldt i skabelsen af
    "Det ny Danfoss".

  • Niels Lundes beskrivelse af "Det ny Danfoss" er samtidig en yderst elegant genopfriskning af, hvad skarp strategisk tænkning er, når det er bedst, og hvordan det udøves i virkeligheden og med fine koblinger til kendte strategimodeller.

  • Selvom Danfoss er en global virksomhed med 24.000 ansatte, der servicerer kunder i over 100 lande, så er der god ledelsesmæssig inspiration at hente for alle ledelser om strategisk tænkning, kundeorientering og strategieksekvering i praksis.

  • Vi bliver også taget grundigt med på, hvor hård og næsten livstruende krisen på et tidspunkt var for Danfoss, som sagde farvel til over 7.000 ansatte og i 2009 havde et underskud på 1,7 mia. kr. før skat.

  • Som forfatteren, Niels Lunde, skriver et sted i bogen, så gennemgik Danfoss på halvandet år flere og dybere forandringer, end man havde gjort i de foregående 75 år af virksomhedens historie.

  

Læs den fulde boganmeldelse via dette link:

http://www.klauslund.dk/det-ny-danfoss-sadan-forvandlede-niels-b-christiansen-landets-storste-industrivirksomhed/

 

Klaus Lund

kl@klauslund.dk


 

Se flere blogs



Profil

Klaus Lund

Klaus Lund

Adm. direktør
Klaus Lund & Partnere
Klaus Lund blogger om, hvordan man som virksomhed skaber den bedste relation til sine kunder, hvad enten man driver restaurant eller bank.

Klaus Lund er adm. direktør i Klaus Lund & Partnere og har mere end 25 års erfaring fra konsulentbranchen. Bl.a. som stifter af ProMentor Management A/S, som i 1999 blev solgt til Aston Group og som medforfatter til adskillige ledelsesbøger.