Når kvinder går i ens tøj, og når mænd gør det

Torsten Grunwald
BLOGS Af

Det var guf for den let antændelige forargelse, der hærger Facebook, da bl.a. TV2 kunne meddele, at Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt var set i ens tøj i Folketinget. For hvorfor skal kvinder og deres tøj vinkles på den måde, når mænd i Folketinget dagligt går i jakkesæt, der til forveksling ligner hinanden, uden at d’herrer skal klandres?

Det hele lugter af forskelsbehandling, kunne man forstå, hvor kvinder er underlagt krav i det offentlige rum, som mænd ikke er.

Hvad de forargede dog glemte, er, at forskelsbehandlingen i givet fald går begge veje. Kvinder i politik og forretning har generelt set mere frihed til at klæde sig individuelt end mænd, som dårligt kan skifte fra sorte til brune lædersko, før de stemples som “Karl Smart” eller “en dandy”.

Mændene er nemlig stadig bundet af nogle normer fra 1800-tallet. Det var dengang, da det engelske borgerskab bestemte herremoden i Europa og Amerika. Englænderne havde overtaget taktstokken, efter den overdådige franske rokokkoadel var sat fra bestillingen under Den franske revolution i 1789. Den stod nu på diskretion og enkelhed i påklædningen. Væk med kulørt silke og brokader, og ind med mørk uld og hvidt hørlærred.

Resultatet var, at mænd kom til at ligne hinanden endnu mere i påklædningen. Det var de samme mørke frakker, høje hatte og sorte støvler, de gik i. Rokokkoens spraglede diversitet var forsvundet.

Og nissen er flyttet med til 2015, hvis det drejer sig om traditionsrige arenaer som tung forretning og toppolitik. Der trækker mænd i marineblå eller koksgrå jakkesæt, hvid eller lyseblå skjorte, blåt eller vinrødligt slips og sorte sko. Det skal de. Det er traditionen.

Så hvad er mest attraktivt, kan man lakonisk spørge: At være dømt til jakkesættets snævre stilunivers eller dømt til frihed og individualitet i sin påklædning?

Det fleste vil nok vælge frihedens vilkår.

Man skal dog passe på med i samme ombæring at ynke mændenes situation. Det, der nemlig alt for ofte overses i den tilsyneladende uniformerende victorianske arv, er pladsen og tilskyndelsen til at jonglere med detaljerne. Mænd kan bruge år på at diskutere, om jakken skal have to eller tre knapper foran, om lommerne skal have klap eller være paspolerede, om jakken skal have en, to eller ingen slidser bagpå, om bukserne skal have opslag, og hvordan slipseknuden skal bindes. Og så videre. Spørgsmålene kan fortsættes side op og side ned. Variationsmulighedere er faktisk utallige.

Hvad der ved første øjekast ligner et fængsel, kan med andre ord være en legeplads, hvor man etablerer små forskelle, der samlet betyder noget og skaber distinkte karakterer.

Som Sherlock Holmes belærte Dr. Watson:

“By a man's finger-nails, by his coat-sleeve, by his boots, by his trouser-knees, by the callosities of his forefinger and thumb, by his expression, by his shirt-cuff — By each of these things a man's calling is plainly revealed.”


 

Se flere blogs



Profil

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald ved alt om jakkesæt, skjorter, slips og resten af herregarderoben, og på bloggen deler han ud af både aktuelle trends i herremoden og klassiske pejlemærker til det velsiddende jakkesæt og de passende sko til enhver anledning.

Siden 2004 har Torsten Grunwald skrevet om herremode for Børsen. Han driver butikken www.grunwald-true-style.com og udgav i 2014 den anmelderroste bog Den velklædte mand i samarbejde med Peter Lund Madsen. Bogen bærer samme navn som Grunwalds egen blog om god tøjstil, www.denvelklædtemand.dk