Dansk diplomatis deroute

Erik Høgh-Sørensen

I 2009 gejlede en ganske nationalistisk og narcissistisk dansk presse sig op til at berette historien om, hvordan H. C. Andersens hjemland måske skulle lægge jord til en banebrydende global klimaaftale.

Ak, skuffelsen var mærkbar, da støvet lagde sig i Bella Center i København.

Det såkaldte COP15-møde under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ledelse huskes vel i dag bedst for danske politis tvivlsomme masseanholdelser og Løkkes egen tøvende og fejlslagne strategi som forhandlingsleder.

I tiden efter blev venstrehøvdingens mange fodfejl naturligvis udpenslet af rød blok anført af dagbladet Politiken. Dengang havde Løkke faktisk antydningen af en undskyldning, idet fiaskoen også skyldtes faktorer uden for hans egen kontrol, nemlig den dybe klima-uenighed mellem USA og Kina.

Statsmandseffekten?

Nu er Løkke så igen statsminister, og det er både fair og diplomatisk at sige, at statsmandseffekten indtil videre er udeblevet.

Danmark er således blandt de 23 EU-lande, som opsigtsvækkende stemte Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien ned med hensigt om at påtvinge de fire lande flygtningekvoter.

Løkke og Inger Støjberg stemte ja til at afkræve de fire østeuropæiske lande noget, Danmark ikke selv vil gøre. Danmark har som bekendt forbehold mod EU’s asylsamarbejde, i hvert fald indtil folkeafstemningen 3. december, og EU-diplomatiets gyldne regel i sådanne tilfælde er, at hvis man ikke er med, så blander man sig heller ikke. Anstændigvis.

Sådan er det ikke med Løkke. Ifølge Ritzaus referat var det lige før, han på EU-topmødet i Bruxelles onsdag pralede med forskelsbehandlingen af de fire lande.

”Hvis man sagde det til Danmark, ville jeg selvfølgelig være rigtig ked af det, fordi man så ville overskride nogle grænser, da vi jo har et retsforbehold. Så man kan ikke sige det til Danmark. Men situationen gælder ikke for de øvrige lande.”

Fem problemer

Naturligvis bliver en så uhæmmet adfærd bemærket i Europa.

For det første slog Løkke hånden af Danmarks traditionelle østeuropæiske venner, med hvem vi ofte har et fællesskab i en markedsorienteret økonomisk politik og en fast holdning til Rusland.

Løkke hævder ifølge Ritzau frejdigt, at ingen er blevet tvunget til noget. Men det harmonerer ilde med, at Ungarns Viktor Orban kalder flertalsdiktatet for ”moralsk imperialisme”. Orban vil ikke have "masseimmigration" i Ungarn: ”Det ønsker derimod mange andre lande, og vi bestrider ikke, at det er de i deres gode ret til. Vi ønsker dem held og lykke.”

For det andet ved topdiplomater og ministre i Berlin, London og Paris nu, at de fem EU-glade danske partier på Christiansborg gerne tvinger især små lande til at makke ret. Dermed træder Danmark frem i køen over små lande, som står til at blive tromlet af et EU-flertal.

"In" med de store

For det tredje har Løkke med sin holdning forøget afstanden mellem Danmark og kerne-EU. Selv tror han nok lige nu, at han er ”in” og ”nede” og i ”sync” med de store lande, Tyskland og Frankrig. Men problemet er, at Løkke har valgt at støtte en rivende udvikling af en fælles EU-asylpolitik, der med sine tvangs-mekanismer ligger milevidt fra det danske EU-forbehold. Dermed kan Løkke have skaffet Danmark et problem på halsen. Normalt handler politik om at undgå problemer; her kan Løkke have opsøgt et problem.

For det fjerde har han intet klart demokratisk mandat, for det EU-forbehold, han nu har lagt afstand til, blev indført ved folkeafstemning i 1993.

Kunne Løkke have undgået alle disse ubehageligheder? Svaret er ja. Han og Inger Støjberg kunne have valgt stemme blank ligesom Finland. Det havde været en holdning, som var forståelig for venner, fjender og andre i EU-systemet.

Som en femte ulempe kommer sågar, at den løsning Danmark har valgt at støtte – otte vage punkter i en svag topmødeerklæring – lige nu ligner gammel vin på nye flasker. Der er ingen garanti for en løsning på det grundlæggende problem, Europa står over for.

Og således går der en lige linje fra COP15 til 2015; Løkke har det med at sende dansk diplomati på deroute.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).