Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Når jorden går under…

BLOGS Katastrofer, undergang Karl Iver Dahl-Madsen
29. aug. 2015

Nu stopper festen.

I de seneste fem blogs har jeg beskrevet, hvordan alle de hverdagsbekymringer, vi har nu om verdens tilstand og fremtid, lader sig løse, hvis vi blot bliver ved med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort, nemlig øger vores rigdom og vores teknologiske formåen. Og i øvrigt holde os fra ”alternative, kollektivistiske” eksperimenter.

Men vi er slet ikke i mål endnu. Hvis vi ikke fortsætter den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling for fuld kraft, vil menneskene og måske alt liv med sikkerhed blive udslettet af en de mange globale eksistentielle risici, der lurer på os derude. Og det kan ske i morgen.

Livet på jorden har allerede overlevet fem sådanne hændelser, som fremkaldte masseekstinktioner i de seneste 550 mio. år, den tid, hvor der har været højere liv på jorden.

Den seneste af disse hændelser, meteornedslaget, der udryddede dinosaurerne, kan vi takke for, at vi mennesker er her nu, ellers ville Tyrannosaurus Rex’s efterkommere stadig vandre rundt i Jylland og sørge for, at pattedyrene ikke fik et ben til jorden. Det ville have været et flot syn for biodiversitetskliken. Ærgerligt, at de ikke ville have været der til at se det.

Et langt mindre voldsom hændelse, udbruddet af supervulkanen Toba, for 70.000 år siden var lige ved at knække nakken på menneskeheden i det, den følgende 1.000-årige globale afkøling (ja, koldt er meget værre end varmt) reducerede antallet af mennesker helt ned til 3-10.000 individer, en periode man nu kalder den genetiske flaskehals.

Nick Bostrom har i sin bog: Global Catastrophic Risks, forsøgt at få kloge mennesker til at gennemgå alt, hvad der kan gå galt for menneskene og vores smukke planet. Det er ikke noget man skal læse, lige før man sover, og anbringer vores bekymringer om lidt højere temperatur og lidt højere vandstand på samme niveau som New York borgernes bekymringer om at blive begravet i hestemøg omkring år 1.900.

Bogen kategoriserer blandt andet risici i to grupper, de katastrofale risici, som blot dræber mere end 10 millioner mennesker og/eller giver et tab på mere end 10.000 mia. USD, og de eksistentielle risici, som vil medføre menneskenes og måske hele livets totale udslettelse eller i det mindste bombe os tilbage til stenalderen uden muligheder for et comeback.

Desuden er der en anden gruppering, de naturlige hændelser, som bare sker, og de menneskeskabte, hvor vi selv har en finger med i spillet, fordi vi nu har nået en teknologisk formåen, der gør, at vi er stand til at udrydde os selv og mere til.

Det sidste får nogen til at mene, at så skal vi bare holde op med at udvikle ny teknologi, og sætte os hen på en pind og nyde livet.

Problemet er bare, at hvis vi ikke udvikler vores teknologiske formåen, er vi forsvarsløse over de forfærdelige hændelser, naturen kan smide i hovedet på os.

Så vi har ikke noget valg. Hvis vi ikke udvikler vores teknologiske formåen, bliver vi med sikkerhed udryddet som art og muligvis tager vi hele resten af livet med. Hvis vi udvikler vores formåen, kan det være, at vi bruger den forkert og udrydder os selv. Men vi har i det mindste en chance for at brede os til andre planeter og solsystemer og overleve indtil universet lider varmedøden (om 100.000 mia. år).

En anden måde at sige dette på er, at det bevidste og tænkende menneske er evolutionens bedste bud på at sikre langsigtet udbredelse og overlevelse af livet. Ret smart, ikke?

I diagrammet har jeg oplistet nogen af de vigtigste hændelser i de forskellige grupper.

Naturlige, katastrofale

Ny istid. Vi lever geologisk i en istid, hvor der tilfældigvis er et lille ophold, på 15.000 måske 20.000 år. Det er 100 % sikkert, at hvis vi ingen ting gør, kommer gletsjerne på et eller andet tidspunkt, måske fra næste år, vandrende nordfra og placerer tungt et kilometertykt islag henover København, og når som også nok til Jylland, så jyderne skal ikke glæde sig for tidligt. Hvis det går langsomt nok (over hundreder af år), kan nordboerne nå at flytte til syd i god ro og orden. Hvis det går hurtigt, over dekader, bliver der kaos med millioner af døde og økonomisk sammenbrud. Hele jorden har sandsynligvis tidligere været helt dækket af is, Snowball Earth, hvis det sker igen er det en eksistentiel katastrofe.

Vi kan ikke med dagens teknologi forhindre det i at ske. Men vi kan dog se mulighederne for lave geo-engineering, f.eks. ved at udlede syntetiske, meget aktive klimagasser.

Supervulkaner. I Yellowstone nationalparken ligger en af verdens store supervulkaner. Den har været i udbrud 3 gange med ca. 650.000 tusind års mellemrum og nu er det 640.000 år siden den sidst gav lyd fra sig. Et udbrud vil dække store dele af USA med aske, skygge for plantevæksten og køle jorden ned, dræbe millioner af mennesker og medfølgende skabe globalt økonomisk kaos. Der er mange andre supervulkaner i verden, og det estimeres, at der kan ske et katastrofalt udbrud med en frekvens på hvert 50.000 år. Hvert 100.000 år skønnes det, at der kan ske et udbrud af en sådan styrke, at den flytter op i det eksistentielle område.

Vi har ikke teknologisk formåen til at forhindre et udbrud i dag, højest give nogen advarsler.

Soludbrud. I 1859 blev jorden ramt af et soludbrud, den såkaldte Carrington hændelse, der var så kraftigt, at man i kunne læse aviser i Nordlysets skær. Hvis det samme skete i dag, ville vores elektriske og elektroniske systemer bryde sammen, og efterlade jorden i kaos i uger og måneder.

Naturlig død. Vi tænker ikke over det på den måde, men der dør faktisk ca. 50 millioner mennesker om året af alle årsager, inklusive alder, Hvilket efter definitionen er en global katastrofe. Vi har ikke teknologisk formåen til at undgå dette nu. Men vi kan se løsninger inden for rækkevidde i de kommende 100 år, hvis vi holder dampen oppe med udvikling af avanceret bioteknologi og medicin.

Menneskeskabte, katastrofale

En regional atomkrig. Der er rigtig gode grunde til, at der forhandles med Iran for at få landet til at undlade at udvikle atomvåben. På det globale niveau ser vi ud til at være ovre det værste, men mareridtet: den totale atomkrig, kan stadig blive til virkelighed og udgør en eksistentiel trussel. En regional atomkrig er desværre uhyggeligt meget mere sandsynlig. Tænk, hvis en gruppe som IS fik magten i Pakistan og uhæmmet begyndte at fyre løs. Den ville øjeblikkelig blive udraderet af de store magter, men skaden ville være sket. Med effekter, der kan sammenlignes med et supervulkanudbrud med tilhørende global økonomisk og socialt kaos.

En økonomisk nedsmeltning. Den globale økonomi & og de globale aktiemarkeder udgør et dybt kompliceret, delvist kaotisk system, og kan tænkes at smelte ned. Der ville ikke mere kunne hæves penge i automaterne. Produktion & handel ville stoppe og der ville blive indført nødretstilstand. Millioner af mennesker dør og værdier for trillioner af USD destrueres i det efterfølgende kaos.

Naturlige, eksistentielle

Meteorer. Vi kender alle meteortruslen fra Hollywood film. Men det er ikke fiktion, det er en reel trussel, lige fra ekstinktionshændelses meteorer med en diameter på en km og opefter, som rammer med en hyppighed på fra 50-100 mio. år, til mindre meteorer, der rammer langt hyppigere, som den i Tunguska i 1908, som jævnede 2.000 km2 skov med jorden og som ville have udslettet København, hvis den havde ramt der.

Vi mennesker er begyndt at bekymre os om denne reelle trussel og har startet på at kortlægge de asteroider og kometer, der kan ramme jorden. Det er dyrt og besværligt og vi har endnu ikke den tilstrækkelige formåen til at kunne finde alle meteorerne og slet ikke til endnu at kunne afbøje dem, før de rammer jorden.

Gammaglimt. Gammaglimt er en stjernes dødskrampe, når den brændt sit brændstof af, og trækker sig brat sammen, hvorefter den eksploderer og sender en stråle med et ufatteligt stort energiindhold ud i to modsatte retninger. Hvis en sådan stråler rammer jorden vil den gøre skade på linje med de største meteorer. Gammaglimt menes at være involveret i det mindste i nogen af masseekstinktioner, som jorden har været igennem.

Der er ingen kendt måde at forsvare sig mod et gammaglimt på, da man ikke får noget varsel. Den eneste sikkerhed vil bestå i, at menneskene i tide har koloniseret mange andre solsystemer.

Pandemi.Den spanske syge i 1918 var en influenzaform og udviklede sig til en global katastrofe idet mellem 50 og 100 mio. mennesker døde af sygdommen. Mere end alle dem, der døde i de to verdenskrige tilsammen.

Det kan ske igen og man forestille sige en endnu værre pandemi, hvor op til 99 % af jordens befolkning dør.

Der er tre centrale egenskaber, der styrer farligheden af en patogen mikroorganisme.

Dens dødelighed = hvor mange af de smittede, der dør. Lungepest har en dødelighed på 100 % dør, hvis man ikke bliver behandlet.

Dens smitsomhed = om den overføres ved direkte kontakt med kropsvæsker eller som luftbåren smitte, som vi kender fra forkølelse eller influenza.

Dens inkubationstid = lig med den tid det tager, fra man bliver smittet, til man bliver syg. En kort inkubationstid gør sygdommen mindre farlig, da den ikke kan nå at brede sig så meget. Mens en lang inkubationstid, som f.eks. for HIV/AIDS på uger til måneder, er meget farligere, fordi sygdommen kan nå at sprede sig til mange mennesker, inden den bliver opdaget.

Den eksistentielle pandemi vil komme den dag, der opstår en mikroorganisme, der er tæt på 100 % dødelig, spreder sig som forkølelse og først bryder ud efter nogen måneder. I så fald vil sygdommen blive spredt til stort set alle mennesker i verden, som så vil blive syge og dø, inden nogen finder ud af, hvad der sker.

Det uhyggelige element er her, at tilstrækkelig dygtige bioterrorister måske ville kunne skabe en sådan uhyrlighed i laboratoriet, og så har vi at gøre med en menneskabt eksistentiel katastrofe.

Heldigvis skrider vores bioteknologiske formåen fremad med storskridt, senest er vi tæt på have en vaccine til Ebola klar. Og der er godt håb om, at vi i de næste årtier vil opnå kapacitet til hurtigt at kunne diagnosticere og behandle, næsten hvad som helst naturen eller terrorister kan sende i hovedet på os.

Menneskeskabte, Eksistentielle

Totalitarisme. Alle ved hvor store ulykker og hvor mange menneskeliv totalitære regimer (kommunisme, nationalsocialisme) har kostet i nyere tid. Det er ligeledes nemt at forestille sig, hvor galt det ville gå, hvis IS eller Nordkorea på en eller anden mareridtsagtig vis, fik magten over verden. Færre tænker nok over, at den totalitære fare i dag lurer fra venlige og imødekommende politikere, der i bedste mening vil redde verden fra den økologiske dommedag og menneskene fra deres selviske grådighed. Og hvis verden og menneskene ikke lige forstår, hvorfor de skal reddes og er indstillet på at gøre det gode og det rigtige, så må man modstræbende, gerne med en FN verdensregering i ryggen, udsætte menneskene for et venligt og mildt pres, indtil de makker ret.

Dette scenario kan udvikle sig en eksistentiel katastrofe, hvis al vækst og udvikling bliver sat i stå, i det menneskene så vil være forsvarsløse over for naturlige eksistentielle katastrofer.

Kunstig intelligens. Computerne bliver stadig klogere. For ikke mange år sige blev Deep Blue intelligent nok til at slå de bedste menneskelige skakspillere, og i 2010 lammetævede Watson de bedste menneskelige spillere i Jeopardy, som er en endnu vanskeligere opgave for en computer.

Computerkraft og hastighed udvikler sig med stormskridt og det anses nu for sandsynligt (men ikke sikkert), at kunstig intelligens på et niveau med eller højere end den menneskelige bliver muligt inden for en nærmere fremtid, måske allerede om 10-20 år.

Umiddelbart er jo meget lovende i det denne teknologi ville kunne sikre, at vi kan finde snilde løsninger på alle menneskenes udfordringer.

Men der er en bagside af medaljen nemlig, at den kunstige intelligens udvikler sig til superintelligens som bevidst eller uforvarende skader menneskene.

Det kan udvikle sig således, at computeren bliver så smart, at den kan forbedre sin egen formåen på selvforstærkende vis, og på meget kort tid: timer, dage vil udvikle sig fra at være en ret dum regnemaskine til et intelligensniveau på mange størrelsesordener over det menneskelige.

Den kan så ræsonnere, at mennesket er i vejen eller er trussel og udrydde menneskene: Terminator-scenariet. Eller blot have en opgave og et værdisæt: fremstil flest mulige golfbolde hurtigst muligt, og vil så i rask takt omdanne alt stof, inklusive livet, til golfbolde.

Det er ikke nogen indlysende mulighed for at sikre sig mod disse scenarier, men vi mennesker må som så mange gange før, fumle os frem og håbe at det går. Heldigvis er up-siden næsten uendelig stor.

Profil

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen

Karl Iver Dahl-Madsen blogger om grønne udfordringer, vækst uden grænser, biologisk produktion, teknologi og futurisme.

Karl Iver er civilingeniør og uafhængig strategisk rådgiver - fortrinsvis om mad & miljø. Læs mere om Karl Iver på www.dahl-madsen.dk

Twitter

π