Tid til antirepublikanisme

Lisbet Røge Jensen

Det er umuligt at se den amerikanske erhvervsmand Donald Trump for sig som USA’s næste præsident. Umuligt. Alligevel er han utvetydigt den førende kandidat i det republikanske ræs om en præsidentnominering. Alligevel vandt han i manges øjne den første store debat mellem de republikanske kandidater natten til fredag.

USA er mulighedernes land, også for Donald Trump. Sådan er det.

 

De danske medier har svært ved at håndtere det, og det samme har tilsyneladende de amerikanske. Et slagsmål mellem Trump og Fox News, tv-stationen der var vært ved torsdagens debat, udspiller sig netop nu på Twitter.

Trump raser mod Fox for ikke at ville anerkende, at han vandt debatten, selvom der med mandens egne ord er ”nærmest universel støtte” til den erkendelse. Og selvom han – hvem ellers? – sikrede stationen seertal, der langt overgik sidste valgkamps ditto for tilsvarende debat: 24 mio. mod 3,2 mio.

Liberale (i amerikansk forstand) medier har svært ved at skjule tilfredsheden med konflikten mellem forhadte Fox News og de konservative vælgeres foretrukne kandidat. De håber nok på en Trump-nedsmeltning og dermed sejr til Hillary Clinton. Hvis hun da vinder demokraternes nominering. Hun kæmper sine egne kampe netop nu. En speget affære, og vi befinder os endnu tidligt i forløbet.

Meanwhile in Denmark
Herhjemme: Mon ikke vi lander i samme antirepublikanske rille som vanligt? BT har sat i gang med en leder under overskriften: ”Er der et alternativ til Hillary?”

BT kan, som spørgsmålet afslører, ikke pege på en republikaner, der kan hamle op med Clinton. Hun er jo kvinde og kan derfor indfange den kvindelige stemme. Og latino-stemmen.

En noget mangelfuld analyse. Det republikanske felt byder bestemt på en stærk kvinde, nemlig Carly Fiorina, fhv. CEO for HP. Hun gjorde en vellykket konservativ figur i den indledende debat, selvom hun kun fik lov at være med ved ”børnebordet”, altså aftenens indledende debatrunde hvor de syv ”mindst populære” kandidater deltog.

 

Flere konservative mediepersoner kårede Fiorina sågar som aftenens overordnede vinder. Hun er ny i ræset, hun var skarp, præcis og kan gå i kødet på Clinton på en måde, som mændene ikke kan.

Hun lykkedes også med at udstille Trump som en vindbøjtel og på den måde så tvivl om, hvorvidt han vil lede landet efter konservative principper. Lad os nu se, om ikke det kan blive interessant.

Der kan også sagtens være en stærk latino-kandidat i Marco Rubio (cubansk af afstamning og senator fra Florida) – eller måske kan samme stats fhv. guvernør Jeb Bush, som popularitetsmæssigt rangerer to’er, tiltrække den vælgergruppe. Førstnævnte var en behagelighed i torsdagens debat, sidstnævnte en usynlighed. Men begge er velkendte konservative navne, og der er mange debatter endnu.

Velkendt modvilje mod republikanere
Den manglende evne til at se en konservativ kandidat, der kan hamle op med (endnu en) Clinton er tegn på, at man atter er snublet i velkendt dansk modvilje mod republikanske parti. Det sammer gælder den manglende evne til at se udover og forbi Trump.

Måske er vi for lighedsfikserede og ensrettede til at kunne håndtere et vildt, vanvittigt, farverigt og beskidt show, som det amerikanske valg nu engang er. Demokraterne ligner os mest, så de ophøjes. Republikanerne ligner noget fremmed, så de dæmoniseres. Konsekvensen er en kedelig dækning af og snæversynede holdninger til amerikansk politik.

Således slutter BT’s leder af med ordene:

”For Republikanerne er Donald Trump prisen, der betales, for otte års flirt med de mest hadefulde vælgergrupper. Indtil de finder en kandidat, der kan pacificere de vrede hvide mænd uden at skræmme kvinderne væk, vil amerikanske vælgere spejde forgæves efter et reelt konservativt alternativ.”

Republikanerne er hadefulde, vrede hvide mænd og de skal pacificeres, forstår man. Bliver det mon linjen i de danske medier?

Det store show er officielt skudt i gang. Trump har sat fokus på problemer med illegal immigration. De andre kandidater bød i debatten torsdag ind med holdninger til alt fra økonomisk vækst og jobskabelse over privatlivets fred, Iran-aftalen og ISIS til problemer med afhængighed af offentlige velfærdsydelser. Emner der alle er helt relevante her i andedammen.

Lad os håbe på en god amerikansk valgkamp og en saglig dansk nyhedsdækning, der er værd at følge. Det kræver, at man slår den antirepublikanske automatpilot fra. Det er trods alt den frie verdens leder, der skal vælges, og hun kan sagtens ende med at blive republikaner. Alt kan endnu ske.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.