Crocs og klipklapper forbudt

Torsten Grunwald
BLOGS Af

Det vrimler med dem: crocs, klipklapper og sneakers. De er så nemme, praktiske, danske. Måske derfor.

Der findes ellers mange andre og mere stilfulde løsninger. Se bare.

 

Hyttesko med en læderflig over vristen (penny loafers) er de klassiske sommersko over dem alle. De sorte kan med jakkesæt, og de brune både med jakkesæt, chinos og shorts. Foto: Meermin

 

Hyttesko med kvaster eller ”rungstedklokker”, som en vittig sjæl har døbt dem, er tillige til sommerhalvåret. De sorte er svært konservative og bør bruges med konservative jakkesæt. De brune tassel loafers er mere alsidige. Foto: Crockett & Jones og Alden

Gucci introducerede deres lette sorte hyttesko med hestebidsel over vristen i 1953. Siden er de blevet skoikoner. Flere har det svært med det glamourøse hestebidsel, men Gucci-skoene er fint selskab med en marineblå sommerhabit eller en blå blazer med grå bukser. Foto: Gucci

Belgiske hyttesko har været et sommerhit blandt kendere nogle sæsoner nu. De er almindeligvis uforede og forsynet med en lille sløjfe på vristen. Foto: Belgian Shoes


Køremokkasiner (driving mocs) har tillige været populære de seneste somre. Tod’s og Car Shoes går for at lave de originale, men mange firmaer forarbejder køresko i dag. Det specielle ved dem er de mange gummiknopper, der udgør slidsålen. Foto: Tod’s

Se flere klassiske sommersko på Stiljournalen


 

Se flere blogs



Profil

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald ved alt om jakkesæt, skjorter, slips og resten af herregarderoben, og på bloggen deler han ud af både aktuelle trends i herremoden og klassiske pejlemærker til det velsiddende jakkesæt og de passende sko til enhver anledning.

Siden 2004 har Torsten Grunwald skrevet om herremode for Børsen. Han driver butikken www.grunwald-true-style.com og udgav i 2014 den anmelderroste bog Den velklædte mand i samarbejde med Peter Lund Madsen. Bogen bærer samme navn som Grunwalds egen blog om god tøjstil, www.denvelklædtemand.dk