Farvel til en middelmådig regering. Goddag til...

Lisbet Røge Jensen

Mens den kongelige undersøger forhandler en ny regering på plads, kan man lade sig underholde af fantasifulde bud på, hvad fremtiden bringer. I fantasiverden gælder alle kneb. Der er ingen begrænsninger.  

Og dog. Ingen havde regnet med en borgerlig flertalsregering. I hvert fald ikke journalister og kommentatorer. Man står lige nu i kø for at fortælle det. Alle vidste det, og set i bakspejlet er der slet ingen tvivl: Det var U-MULIGT. Også selvom det var et af de borgerlige partier selv (LA), der havde bedt om at få undersøgt sagen, hvilket vel trods alt betyder, at det teknisk set ikke var helt så umuligt, som journalister og kommentatorer nu synes.

Dommedagsprofetier luftes også lystigt. Uanset om man ønsker, ikke ønsker, kan eller ikke kan forestille sig DF i en regering, så lyder det til at være sikkert, at det bliver undergangen for den potentielle regering og/eller de partier, der nu engang kommer til at sidde i den, hvis DF henholdsvis også eller ikke også kommer til at sidde i den. Pyh.

For ikke at tale om alle dem, der ser undergangen alene i Dansk Folkepartis succesfulde valg. Hvordan kom det så vidt? Man forstår simpelthen ikke den jyske omstilling. Heller ikke selv om den har sine ret konkrete årsager, som en herre fortæller her (klik for link).  

Den indre-københavnske fantasi har altså en grænse. På valgaftenen fik vi afdækket den grænse så præcist, at vi nu kan sætte den på formel: DF > V. ”I havde vel ikke forestillet jer, at I kunne blive større end Venstre,” spurgte en journalist Tulle på valgaftenen. Arh, mon ikke han i det mindste havde leget med idéen.

Ellers er fantasien i fulde omdrejninger, mens alle muligheder stadig er i spil. Man har sågar hørt både venstreorienterede og borgerlige lufte tanken om en regering af Venstre og Socialdemokraterne. Her går min egen grænse. Dét kan jeg simpelthen ikke forestille mig. Ikke uden at landet imploderer under et tryk af ligegyldighed. Hvorfor stemme S, hvis det alligevel bliver V og omvendt? Hvad bliver der så af skillelinjen?

Det betyder naturligvis ikke, at det er umuligt (og det er selvfølgelig set før).

For når nu man tænker over det… en VS-regering? Man kan egentlig godt se den midtersøgende teknokratiske triumf for sig: Mere system og optimeret centralstyring. Mere balance. Mindre spræl. Totalkonsensus. Jævnhed.

Faktisk kan den netop afgåede regering karakteriseres som værende jævn. Lad os kalde den en gennemsnitlig middelmådig regering:

 

Man brød vist de fleste løfter til de røde vælgere og blev til gengæld blå (i de rødes øjne), dog uden at blive borgerlige. For dette høstede regeringen det man i skolen kender som et 4-tal – karakteren der gives ”for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler”. Regeringen med SF var mindre jævn, med kun R var den mere jævn. Den kan blive jævnere.

Med både et liberalt og et socialdemokratisk parti kunne man høste middelmådighedspoint fra begge fløje. Sørge for totalt at holde sig til midten. Ingen udskejelser.

En VS-regering ville være et middelmådighedens toppunkt. En politisk ”flatline” af 4-taller. Komplet ligegyldighed.

Og det er måske det naturlige skridt efter en gennemsnitlig middelmådig regering, at vi får en konstant middelmådig regering. Bredde, godmodighed og beroligende smil over hele linjen. Lidt lavere skatter, lidt mere formynderi. Lidt færre asylansøgere, lidt lettere til dagpengene. Det ville være lige så herligt som et sedativ. Bivirkningerne ser vi bort fra. Det er jo ren fantasi.

Derfor kan vi også springe direkte tilbage til den umulige borgerlige flertalsregering. Lykkeligt fritaget for middelmådigheden. Måske ville denne flertalsregering dumpe helt ned i et 2-tal eller et rendyrket 0 på karakterskalaen, fordi vi danskere er bedøvet af så meget middelmådighed, at vi ikke kan kapere afstikkere. Måske ville det i sidste ende tage livet af samtlige partier. (Ingen drama. De genopstår, vi ved det).

Indtil da ville flertalsregeringen for alvor gøre noget ved bureaukratiet, kriminaliteten, skatterne og kontanthjælpsniveauet. Forestillede man sig. Var det ikke også nogenlunde det, jyderne gerne ville?


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.