Fem spørgsmål rød blok ikke kan svare på

Lisbet Røge Jensen

Væsentlige spørgsmål til centrale områder af rød bloks politik trænger sig på - og svarene henstår i det uvisse:

1. Hvad er social dumping? (S)

Straf og bøder og mere af det. Socialdemokraterne kommer igen efter de sociale dumpere. Men hvad betyder det egentlig, social dumping?

“Social dumping er snyd. Det er unfair konkurrence, som påvirker rigtig mange virksomheder og generelt udfordrer danske lønmodtagere,” sagde statsministeren, som her under valgkampen har fremlagt et nyt udspil.

Hvis social dumping er "snyd", så burde det ikke være nødvendigt med særskilt lovgivning og straf. Vi kommer dog desværre ikke mere præcist, hvad det er for en slags ny "snyd" social dumping udgør, for som selv Beskæftigelsesministeriet skriver, findes der ikke en “entydig” definition

Arbejdsgivere risikerer at komme i klemme, når definitionen er uklar. Husk i denne forbindelse sagen om Slagteren ved Kultorvet, som blev idømt en kæmpebøde for at bruge udenlandsk arbejdskraft. Han havde gjort det hele rigtigt - på nær en enkelt ting, som han ikke var opmærksom på: læs mere her

 

2. Hvad er et skattely? (SF)

Vi bliver i afdelingen for uklare definitioner. SF vil have stat, regioner og kommuner til at boykotte virksomheder, der benytter skattely. Men som med social dumping er det uklart, hvad et skattely egentlig er. Læs her, hvad chefjurist Henriette Kinnunen, Cepos, skriver om sagen:

"Det stående spørgsmål er imidlertid, hvad SF definerer som et skattely? Er det et selskab som Microsoft, der betaler skat i Danmark, men som samtidig har været åbne om, at de i 2003 flyttede deres Navision-aktiviteter til Irland og dermed undgik den højere danske skat? Er det sådanne selskaber, SF ønsker boykot af? Og skal boykotten også omfatte Apple og Google, som EU-Kommissionen har indledt sager mod? I givet fald vil der ikke være mange multinationale selskaber tilbage til at levere services til det offentlige Danmark."

Københavns Kommunes pinlige hetz mod Ryanair kan give os en idé om, hvad vi har i vente, hvis flere boykot er fremtiden. De færreste virksomheder har dog nok modet til at give igen, som Ryanair gjorde:

 

3. Hvem skal dele arbejdet? (EL)

Et af Enhedslisten forslag vender tilbage igen og igen, nemlig forslaget om at “dele arbejdet”. På den måde skulle der blive nok arbejde til alle, også dem der er arbejdsløse nu.

I valgkampsdebatterne hos både DR og TV2 har studieværterne haft udsagn med fra lønmodtagere, som bestemt ikke ønsker at dele deres arbejde med andre, for de vil egentlig gerne tjene de penge, de kan. Til det svarer partiets Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper begge, at der skam ikke bliver tale om tvang - for lønmodtagerne altså.

Men ingen har spurgt, hvordan målet så skal opnås. Skal arbejdsgiveren tvinges til at dele arbejdet? Det er, helt ærligt, et sandsynligt bud, når man tager d’damers ideologiske ophav i betragtning. Men vi ved det stadig ikke.

 

4. Hvordan kommer vi ned på en 30-timers arbejdsuge? (AL)

Uffe Elbæk og Alternativets famøse 30-timers arbejdsuge har også fået god opmærksomhed. Elbæk konstaterer, at det er op til arbejdsmarkedets parter at beslutte arbejdstiden, men siger samtidig: “Vi håber, vi kan få nogle til at synes, det er en væsentlig dagsorden. Og vi vil gerne være med til at lovgive om et meget mere fleksibelt arbejdsmarked.

Hvad skal den lovgivning mon bestå af? Sandsynligheden er igen, at man vil tvinge arbejdsgiverne til at tilbyde et 30-timers arbejde, mere end man vil tvinge lønmodtagerne til at tage 30-timers arbejde.

Et P.S. til Uffe: Vi arbejder i forvejen under 30 timer ugentligt i gennemsnit (1411 timer på et år). Denne opgørelse er fra regeringens Konkurrenceevneredegørelse, september 2014 - se side 29:

 

 

5. Hvordan bliver vi kulfri i 2025? (R)

Radikale har sat “nye ambitiøse mål” for et nyt energiforlig efter valget, og man går nu efter at udfase kul i 2025.

Til dette må man spørge: Bliver atomkraft arvtageren? Lagkagediagrammet herunder fra Energinet.dk viser brændselsfordelingen ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark i 2014. Der er lang vej igen for vind (og sol og vand). Til gengæld tager atomkraften godt fra. Det er ikke nødvendigvis negativt. Men det er jo nok heller ikke lige, hvad Radikale har i tankerne.





 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.