Rationelt utryg i Nordsjælland

Lisbet Røge Jensen

Det er anerkendt, at sociale problemer i de såkaldt ”særligt udsatte” almene boligområder gælder både i selve ghettoerne og i områderne omkring dem. Alligevel har der de forgangne uger udspillet sig et stort drama i kølvandet på en klumme af Berlingske-debattør Eva Agnete Selsing om at være på boligjagt i Nordsjælland og vælge visse områder fra.

Det budskab fik mediemennesker og politikere en masse til at gå fra snøvsen. Klummen blev den mest læste på Berlingskes site i timer, dage og uger, og blev drøftet flittigt på sociale medier, hvor folk i flæng tog afstand og gjorde sig vittige.

Men hvorfor dog? De lave huspriser Selsing har observeret i visse områder af Nordsjælland er sandsynligvis udtryk for en helt rationel reaktion på forhold, som statistikken faktisk underbygger. Lad os se nærmere på det. Her er først et uddrag af Selsings klumme:

”Det dæmrede efterhånden for os: Huspriserne er lave i alle de områder, der er berørt af kulturimpulserne fra steder som Egedalsvænge i Kokkedal og Nivåhøj i Nivå. Vold, kriminalitet, islamisk undertrykkelse, racisme mod etniske danskere, social kontrol og en generelt fjendtlig stemning, er gift for enhver by. Ikke just ideelt for en børnefamilie. Det, i ubehagelig kombination med det store asylcenter Sandholmlejren, der desværre har vist sig også at medføre overgreb og vold i lokalsamfundene (og der er i 2015 etableret endnu ét i nærheden, der skal huse 600-700 afviste ansøgere) samt et skræmmende stort antal hjemmerøverier og indbrud, er evidens nok for os. Vi skal ikke bo der. Det tør vi simpelthen ikke. Og heller ikke i nærheden. For hvad skal forhindre, at det breder sig til Humlebæk, Espergærde og Snekkersten?”

Det er en konkret beskrivelse af noget, vi statistisk kan konstatere og forklare: Der er problemer i områder, hvor indvandrere fra muslimske lande er i overtal. Statistikkerne viser os følgende: Ikke-vestlige indvandrere (som det hedder i statistik-sprog) udgør majoriteten i socialt udsatte boligområder. Ikke-vestlige indvandrere står i højere grad end danskere og vestlige indvandrere udenfor arbejdsmarkedet og er ligeledes overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Kommunernes Landsforening har opgjort beboersammensætningen i de almene boligområder. I de særligt udsatte boligområder er 56 pct. ikke-vestlige beboere:

 

KL har i samme notat opgjort beskæftigelsen blandt beboerne. Den er generelt ringe, ringest blandt ikke-vestlige beboere:

 

 

Fra Danmarks Statistik ved vi ydermere, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere har et højere kriminalitetsindeks. Kriminaliteten er højest blandt arbejdsløse efterkommere:

 

 

 

Læs i øvrigt to oplysende kronikker om indvandring, som vi bragte her i Børsen i december af Poul Chr. Matthiessen, professor, dr. polit., og Gunnar Viby Mogensen, dr. Phil:

1. Lad os tage indvandringen seriøst 
2. Vi har reelle integrationsproblemer 


Det spreder sig og det koster
For så vidt angår argumentationen at problemer fra ghettoerne spreder sig til omkringliggende boligområder, er det også velbeskrevet:

”Det er ikke alene beboerne i det almennyttige, der betaler den høje pris, når politikerne spiller Sorteper om anvisning og nedslidning i boligpolitiken. Det går også ud over de nærliggende boligområder. Bare tænk på hvad det betyder for værdien af de udenomliggende andels- og ejerlejligheder og villaer,” skrev John Steen Johansen, psykolog, fhv. medlem af Etisk Råd og formand for afdelingsbestyrelsen for Bellahøj l og ll, SAB i en kronik i Børsen i marts i år under overskriften ”Boligsocialt arbejde er big business”.

Man kan også forholde sig til Københavns kommunes forsøg på at håndtere problembydelen Tingbjerg:

”Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København samt boligselskaberne fsb, SAB/KAB og AAB har indgået et forpligtende partnerskab for Tingbjerg-Husum. Partnerskabet skal medvirke til at reducere kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i partnerskabsområdet og i de nærliggende områder og faciliteter,” skriver kommunen på sin hjemmeside. Partnerskabet koster 2 mio. kr. over tre år.

Apropos penge skød folketingsmedlem Mette Reissmann (S), formand for by- og boligudvalget, sig selv godt og grundigt i foden, da hun i et debatindlæg i Berlingske afviste Selsings budskab ved på én og samme tid at understrege, at Danmark skam er et grundlæggende trygt samfund at bo i samt at Nordsjællands Politi har fået inddraget al weekendfri, og at der er afsat 2 mia. kr. til en ”boligsocial indsats”. Det lader vi lige stå et øjeblik.

En anden svipser blev leveret af Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) på Twitter, da hun, sammen med DR-journalisten Ask Rostrup, gjorde sig morsom på Selsings bekostning 4. maj. Få dage senere, 7. maj, kunne Ekstra Bladet bringe en artikel om, at en indvandrerbande skaber problemer i boligområdet Vapnagaard i borgmesterens kommune, hvilket har fået boligbestyrelsen til at tage affære og politiet til at bekymre sig. I artiklen stod:

”Vi forsøger at ligge noget patruljetyngde i området. Vi har en særlig enhed, der tager sig af de udsatte boligområder, der er i Nordsjælland og lige nu har den et særligt fokus på Vapnagaard, lyder det fra chefpolitiinspektøren, der understreger at man tager situationen meget alvorlig.”

Priser lyver ikke
Selsing blev beskyldt for at være virkelighedsfjern. Men mon ikke huspriserne er en meget god indikator for, hvor relativt attraktive de enkelte områder af Nordsjælland er? Sådan er det i resten af landet.

Visse steder i Nordsjælland kan man rationelt forvente mere utryghed. Derfor diskriminerer huskøberne disse områder med lavere priser til følge. Kun politisk korrekte mennesker med angst for at fremstå ikke-rummelige har grund til at benægte den virkelighed. Det hjælper bare ikke de lovlydige mennesker (danskere, ikke-vestlige og vestlige tilsammen), der bor i områderne, hvilket man må formode er formålet for i hvert fald Kiær og Reissmann.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.