100 år er ingen alder

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Det var en flok fandenivoldske kumpaner, der blev fejret på Østerbro for en uge siden, da kunstnersammenslutningen Grønningen havde jubilæumsfernisering, dels i Den Frie og dels i Museumsbygningen, begge med deltagelse af HKH kronprinsesse Mary og kulturminister Marianne Jelved (R).

På vegne af udstillingsbygningen Den Frie, blev det i første velkomsttale fremhævet, at Grønningens årlige udstilling er kunst, som er befriende "fri fra curatorer, på tværs af generationer", og at Grønningens medlemmer i 1915, ved at løsrive sig fra kunstnersammenslutningen Den Frie, havde vist, at de sammen besad "styrke til at løsrive sig, og energien til at skabe noget nyt", hvilket alt sammen blev realiseret af "individer og fællesskab" i balance; sådan faldt ordene fra Rasmus Vestergaard (barselvikar for kunstnerisk leder Kirse Junge-Stevnsborg).

Herefter talte kulturministeren om det sympatiske ved, at det "ikke handler om at få ret, men at det handler om at få frihed" ... "det handler ikke om at vinde, men om at blive klogere sammen". "Kunstnerisk ytringsfrihed er vigtig – måske mere end nogensinde". Både på "den korte bane og den lange bane". Derfor handler det om at "finde kræfter i fællesskabet".

Her er det hensigtsmæssigt, at sammenslutningen er organiseret på en sådan vis, at medlemmerne står sammen og "solidarisk deler alle udgifter", ligesom procenter af fortjenesten fordeles i en fælles pulje. Altsammen for at kunne finansiere  sammenslutningens årlige fællesudstilling, til gavn for den enkelte kunstner såvel som et bredt publikum.

Kulturministeren fremhævede desuden det vanskelige ved at oversætte selve ordet "kunstnersammenslutning" til andre sprog, for denne idé om at samle sig i et demokratisk fællesskab er noget særligt dansk; idéen om, at vi "bevæger os sammen i reflektion og finder mening", hvor det handler om, hvad kunst "er, gør og giver".

Kunst er vigtig, fordi kunsten "i et universelt sprog, taler om noget alment menneskeligt", og fordi billedkunst er et "æstetisk sprog, der adskiller sig fra det rationelle", hvilket vi allesammen har brug for i en ellers så rationel verden.

Efter ministeren talte direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, Flemming Friborg. Han introducerede den historiske kontekst ("vi står i dag hos ærkefjenden ... men oprør må ikke være et mål i sig selv ... succes er oprørets værste fjende") og opridsede den makropolitiske scene: hvor var Europa i 1915? Første Verdenskrig var netop brudt ud. Han mindede også om dansk kunsts nederlag ved Verdensudstillingen i 1878, hvorom datidens kunsthistoriker Julius Lange skrev, at dansk kulturliv kunne sammenlignes med en bondedreng, der var indbudt til en meget fin fest, og simpelthen ikke anede, hvilket ben, han skulle stå på. Al denne usikkerhed i samtiden modsvaredes af sammenslutningernes vitalitet.

Endelig talte Grønningens nuværende formand, billedhugger Bjørn Poulsen. Han fremhævede det befordrende ved manglen på homogenitet. Grønningen har således rummet eksempelvis både Fynboerne og Harald Giersing, fordi det handler om den kunstneriske kvalitet, og intet andet. Det er ikke et samlende stilhistorisk princip, der gennem årtierne har kendetegnet sammenslutningens medlemmer. Samtidig fandt formanden det passende at nævne, at da Grønningens stiftende medlemmer for hundrede år siden forlod Den Frie, så var det på grund af interne stridigheder, ikke på grund af en egentlig konflikt med Den Frie. Om den sag kan skrives mange tykke bøger, nogle er allerede skrevet (eksempelvis Den Frie Udstilling i 100 år fra 1991, skrevet af Børsens kunstanmelder, Bente Scavenius).

Herunder billeder fra dagen: 

 Det er ikke kun sort og hvidt, og selvom det kan virke farveløst, kan det sagtens være blodigt.

Her kæmpende hunde af Grønningen-medlem, Jørgen Haugen Sørensen. Jeg tror jeg blev så overvældet, at billedet blev lidt skævt.

Vi prøver igen (detalje).

Under talerne var jeg tilfældigvis bænket mellem tre 80-årige. De brød sig ikke synderligt om kulturminister Marianne Jelveds (R) tale, men var enige om, at HKH Kronprinsesse Mary er bedårende.

Der var så mange mennesker, at man næsten ikke kunne se kunsten. Her er det Grønningen-medlem Hans Pauli Olsens kvinde, der rager op.  

Udstillingsbygningens lydteknikker tog al virakken med stoisk ro.

Af de værker, som jeg trods alt fik tilegnet mig, er Grønningen-medlem Eva Kochs La estrella de Teruel (bronzeskulptur). Til venstre for værket ses kunstnerens mor. Om værket står der i en ophængt formidlingstekst: "Den ottetakkede stjerne, der kan indskrives i en cirkel, kan spores tilbage til den babylonske gudeverden, hvor den var gudinden Ishtars symbol. Sidenhen blev den bl.a. taget op i mauritisk kunst, og derfor kan den i dag findes mange steder i Spanien. I Teruel (Aragon), som ligger nær den lille landsby Villar del Cobo, hvor Eva Kochs mor blev født og siden under dramatiske omstændigheder bortadopteret fra, har byen taget formen til sig i den grad, at de kalder stjernen for Teruels stjerne. Og det er som en personlig hilsen til Teruel, at Eva Koch i sin skulptur forener punktet, stjernen, og cirklen i form af 8 bronze-punkter. Det fysiske punkt, der antyder en større form nedenunder en form, som Eva Koch har arbejdet med lige fra begyndelsen af sin karriere, mens den spanske historie kom til med hovedværket, den store interaktive videoinstallation, Villar, 2001. Tereuls stjerne udgøres af 8 bronzekupler med en omkreds på 20 cm. og 8 cylindre med samme omkreds, men med højder varierende fra 1-6 cm. og giver, ophængt på begge sider af en væg, to forskellige billeder, der efterfølgende smelter sammen til én (illusorisk) form i bevidstheden."

Her det Tereul-vedhæng, kunstneren bærer under sin trøje. Smykket er en foræring fra kunstnerens mor.

Det bemærkes, at der, foruden den fuldendte form i Den Frie, hænger fire individuelle bronzekupler i Museumsbygningen. Disse bronzekupler repræsenterer hvert af de fire børn, der, som følge af flugten fra hjemlandet Spanien, blev spredt rundt om i verden.

Det ser tamt ud i kataloget, men det er fordi Kristofer Hultenbergs værker er af den slags, som skal opleves live (sådan er det bare med noget kunst). Gå venstre om i Den Frie, og det er noget af det første, du ser. Hultenberg er gæst på sammenslutningens årlige udstilling. Øvrige gæster er Karin Lorentzen, Tina Maria Nielsen, Kirstine Roepstorff, Mette Winckelmann og Troels Wörsel.

Performancekunstner Molly Haslund leverede en fabelagtig performance med titlen Jeg gik til jubilæumsudstilling. Her tager hun scenen.

Der var tætpakket under den cirka tyve minutter lange performance. I baggrunden anes Roepstorffs sofistikerede skulpturer, som med fordel kan sammenholdes med værker af den tyske billedhugger Isa Genzken (f. 1948).

Siden drog Haslund fra skørtet en hvid indianer-agtig fjerpragt, som hun påførte sig, mens en mand i jakkesæt indfandt sig bag hende for at akkompagnere de sidste par numre. Manden bar et overdimensioret gummiansigt forestillende Ronald Reagan.

Hun sang blandt andet den velkendte Abba-sang Money Money Money / It's a Rich Man's World / If I had a little money ... osv. men i performancekunstnerens værk var "money" udskiftet med "fucking". Og sådan var det hele vejen igennem, f.eks. I want to fuck your hand (Beatles).

 

Også børnene kom. For at se en rigtig prinsesse. Og noget kunst fik de vel også set. Det er svært at lade være, når der er så meget af den på gulve og vægge.  

Mange stod i den timelange kø og nogle gik forgæves. Det var en ægte københavnerbegivenhed. Praktisk nok var der på ferniseringsdagen shuttle-bus mellem de to udstillingssteder for at tage noget af presset. Dette til trods for, at man kan spadsere på ti minutter.

I caféens udeservering sad filminstruktør Lotte Svendsen og digteren Yahya Hassan. Det var på grund af sidstnævnte, at PET var tilstede. Og det var på grund af den fotograf, jeg kortvarigt fulgtes med, at jeg endte med at få deres autografer på katalogets forside. Der var også andre celebriteter, for eksempel skuespilleren Sofie Gråbøl, teaterleder Kirsten Dehlholm og vist også musikeren Lars H.U.G.

Alt i alt var Grønningens jubilæumsudstilling et velfortjent tilløbsstykke. Tillykke med de hundrede!

Udstillingerne kan ses til den 12. april 2015, og den 10. april afholdes på Ny Carlsberg Glyptotek en lanceringsreception for et større bogværk ved redaktør Torben Weirup. Mere her. For udstillingerne i Den Frie Udstillingsbygning og Museumsbygningen (Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel) er der udgivet et velredigeret katalog med tekster ved Flemming Friborg, Bjørn Poulsen, Jacob Ludvigsen, Torben Sangild og Torben Weirup; kataloget er formelt-kakofonisk og vækker minder om kataloger fra sammenslutningens højmagtsdage i efterkrigsårene.  Dertil er der, i samarbejde med Aalborg Akvavit, udgivet en jubilæums-snaps, Politikens Galleri viser særtryk med Grønningen-medlemmer fra de seneste 40 år og Danmarks Kunstbibliotek på Charlottenborg Slot viser et udvalg af Grønningen-kataloger gennem 100 år. For kløgtigt oprids af Grønningens Charlottenborg-affære, se Torben Weirups artikel Da kunsten gik på barrikaderne, der blev trykt i Berlingske den 6. marts 2015, og som også udkommer i det førnævnte katalog. Se også anmeldelsen ved  Bente Scavenius her.

Komplet liste over udstillende kunstnere: Poul Agger, Merete Barker, Jens Birkemose, Peter Bonnén, Peter Brandes, Stig Brøgger, Morten Buch, Ronald Burns, Ruth Campau, Eva Steen Christensen, Viera Collaro, Mads Gamdrup, Hjördis Haack, Anette Harboe Flensburg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Lone Høyer Hansen, Ib Monrad Hansen, Nicolai Howalt, Kristofer Hultenberg (gæst), Paul Janus Ibsen, Frithioff Johansen, Anita Jørgensen, Steffen Jørgensen, Astrid Kruse Jensen, Eske Kath, Eva Koch, Malene Landgreen, Karin Lorentzen (gæst), Carl Magnus, Lise Malinovsky, Seppo Mattinen, Loui Michael, Michael Mørk, Tina Maria Nielsen (gæst), Allan Otte, Hans Pauli Olsen, Bjørn Poulsen, Tonning Rasmussen, Kirstine Roepstorff (gæst), Peter Sedgley, Alev Ebüzziya Siesbye, Gerald Steffe, Ole Sporring, Trine Søndergaard, Arne Haugen Sørensen, Jørgen Haugen Sørensen, Jette Thyssen, Mette Winckelmann (gæst) og Troels Wörsel (gæst).


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Direktør
Tender Task
Line Rosenvinge blogger om kunstens værd i et samfund, der har travlt med arbejdsløshedstal og infrastrukturplaner. Hun bekymrer sig om kunstmiljøets mangel på professionalisme og provokeres af dets selvtilstrækkelighed.

Som kunsthistoriker og forretningsudvikler har Line Rosenvinge stiftet Tender Task, der udvikler og understøtter større og mindre projekter for offentlige organisationer, private virksomheder og individuelle kunstnere.