Lovlig fusk med ædelsten

Katerina Pitzner
BLOGS Af

Sund fornuft kan vise sig at være mange penge værd.

Det måtte en af mine venner sande, da han for nylig faldt for denne smukke ring på en rejse til USA.

Faktisk er han normalt ikke den impulsive type. Han er yderst flittig og sparsommelig og kender godt sine penges værdi…- lige indtil at han var ved at smide et betragteligt bundt grønne ”Benjamins” på bordet hos en juveler i Miami.

Hånden på hjertet! Er vi ikke mange, der kender den følelse? Måske ikke med smykker, men så med ure, tøj eller gadgets? Man er ude at rejse, mere afslappet, og de nye indtryk rykker ved de ellers fasttømrede og til tider snævre rammer for, hvad vi vil bruge penge på – og hvor mange.

For min ven er det smykkehandlernes bugnende vinduer af anderledes designs, farver (og størrelser!!) end man er vant til at se hjemme, der forfører ham. Der er skilte med “OFFERS”,  “SUPER DEAL” og “SALE” i de veletablerede juvelerforretninger. Vinduerne glimter overdådigt. Og der ligger den… Den er STOR, smuk, skinnende og RØD. “Er det ikke rubiner, de røde”, spørger han sin hustru, der, med næsen trykket flad mod ruden, også er tryllebundet.. Hun når ikke at reagerer, før han selv fortsætter: “Jo, Ruby: 5.81ct., står der”. “30.000 dollar, lad mig lige regne det ud… det er lige under 200.000 kr. Og så er der mange store diamanter rundt om. Det virker ikke dyrt”.

I det samme siger en imødekommende stemme: “ Hi, how are you. Can I help you? Is there anything you like or maybe something you would like to get some more information about?” En to tre og vupti, så står de inde i forretningen med rubinringen på disken. Der bliver fremvist certifikat og forklaret om oprindelseslandet, Burma, som er kendt for at levere de mest kostbare rubiner. De stiller spørgsmål, der bliver svaret og pludselig er prisen sat ned til 25.000 dollar.

Hustruen er begejstret. Han er begejstret og synes faktisk, at han har gjort det ret godt. Han har spottet en superdeal, og nu har han, stort set uden at vrikke med ørerne, fået den i forvejen nedsatte pris sænket yderligere med 15%. Ikke på et snusket marked, men i en rigtig juvelerforretning!

Svært tilfreds med sig selv, får han en pludselig indskydelse. “Kender jeg mon nogen, der har forstand på det her? Måske skulle jeg lige rådføre mig et sted? Selvom det virker billigt, og der er certifikat, så er det mange penge”.

Det er så her, at jeg kommer ind i billedet. Ikke at jeg er ekspert på rubiner, men jeg kan da læse et certifikat og ved, hvem jeg skal ringe til, hvis det skulle blive nødvendigt.

Ud fra hans beskrivelse i telefonen er det umuligt at vurdere om, det er godt eller skidt, så jeg beder ham sende et kopi af certifikatet.

Her står det klart og tydeligt:

Item description: lose stone. – Tjek (den må så være fattet i ringen senere).

Color: Red – tjek.

Weight, dimensions, shape, cut var alt sammen beskrevet.- Tjek.

Så langt så godt. Men! Så står der:

Enhancement (forbedring): Indications of heating, TE4, C1. Stenen er altså ikke 100% naturlig, idet den er behandlet med varme, fyldt med farvet glas (TE4) og overfladebehandlet (C1). En sådan sten på 5.81ct koster i bedste fald 500 kr.

Diamanterne har en værdi, som er vanskelig at anslå, da jeg ikke har set dem og da, der ikke følger certifikater med på dem. Men et hurtigt gæt vil være en totalværdi på hele ringen på maks. 35 -40.000 kr.

Jeg kan ikke vide, om sælgerne var bekendte med betydningen af koderne på certifikatet, for der desværre langt flere folk, der sælger ædelstenssmykker, end folk, der har forstand på ædelsten.

Den form for behandling af farvede ædelsten og diamanter, som denne har været udsat for, er ikke usædvanlig. Den er faktisk meget almindelig. Det, som vi synes er snyd, svindel og humbug, er fuldt lovligt, og langt de fleste større farvede sten (og mange diamanter) har været gennem denne behandling.

Man må altså gerne forbedre udseendet af en ædelsten ved at varmebehandle den, så den får en smukkere og mere intens farve. Og man må gerne bore uklarhederne ud af stenen og fylde den op med glas, ligesom man gerne må kunstigt overfladebehandle den, så den optræder mere intens i farven og blank og skinnende - så længe det er oplyst på certifikatet.  Problemet er bare, at når det står i koder, har man ikke en chance for at vide betydningen af dem, med mindre man er en professionel fagmand.

Vær på vagt, hvis der står, at stenen er ”enhanced”, dvs. ”forbedret”. Hvis man alligevel synes, at stenen er smuk, og man er sikker på, prisen er rigtig, bør man vide, at den ikke kan tåle at blive renset eller opvarmet, som vil være en nødvendig følge, hvis man skal reparere et smykket, den sidder i, eller f.eks. ændre en ringstørrelse. Man risikerer, at stenen ændrer farve eller knækker.

Det er nok ikke nødvendigt, at nævne, at min ven ikke købte ringen.  Heldigvis synes han stadig, at han havde ”the upper hand”, nu hvor hans sunde fornuft sparede ham for mange penge og fik afsløret sandheden om varen.

Den ægte ubehandlede rubin er kostbar. Den ligger som nummer 2 på Mohs hårdhedsskala – lige efter diamanten. Om den helt rigtige farve siger branchen, på dens egen beskedent poetiske facon; den rigtige rubins farve er som de 2 første dråber blod fra en nyskudt due…

 


 

Se flere blogs



Profil

Katerina Pitzner

Katerina Pitzner

Diamanthandler
Katerina Pitzner blogger om det, der er værd at vide inden for diamantbranchen. Uanset om du overvejer at investere i egne ædelstene eller bare deler interessen for den eksklusive handelsvare, er Katerinas blog det rette sted at følge med.

På vegne af private forbrugere og investorer handler Katerina Pitzner direkte på verdensmarkedets diamantbørser og sidder selv som direktør for Copenhagen Diamond Exchange. Hun er desuden forfatter til bogen "Diamantjægeren – en rå verden i glimt".