10 fejl i påklædningen

Torsten Grunwald
BLOGS Af

Alt er tilladt i påklædningen i dag. Ingen bliver smidt i fængsel eller pålagt bøder på grund af et ulovligt antræk. Det kunne faktisk ske engang.

På den anden side er de fleste mennesker stadig opmærksomme på dresskoder, og på hvordan man bør klæde sig i det miljø, de færdes i. Det gælder både direktøren, journalisten, advokaten, embedsmanden og manden på byggepladsen. De er ikke nødvendigvis videre bevidst om det. Men de registrerer det dog og indretter sig efter det. De færreste bryder sig om at falde udenfor stilmæssigt.

Tager man den klassiske herremode, som er mit gebet, ser jeg blandt andet følgende typiske fejl, hvis en dansk mand søger at følge traditionen og dresskoderne på området:

01. Jakke, der ikke er lang nok til at dække bagenden

02. For lange jakkeærmer og bukser

03. Slips og brystlommetørklæde af ens stof

04. Lille skjorteflip, stor slipseknude

05. "Sjove" strømper

06. Forretningsskjorter med farvede knapper og sting

07. Alt for spidse sko

08. Habitjakke i stedet for sportsjakke til chinos og jeans

09. Buler i jakkens skulderlinje, fordi jakken ikke passer over skulderpartiet

10. Mørkt jakkesæt og hvid eller lyseblå skjorte uden slips ("konsulentuniformen")


Læs ti råd på Stiljournalen om, hvordan du køber tøj


 

Se flere blogs



Profil

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald ved alt om jakkesæt, skjorter, slips og resten af herregarderoben, og på bloggen deler han ud af både aktuelle trends i herremoden og klassiske pejlemærker til det velsiddende jakkesæt og de passende sko til enhver anledning.

Siden 2004 har Torsten Grunwald skrevet om herremode for Børsen. Han driver butikken www.grunwald-true-style.com og udgav i 2014 den anmelderroste bog Den velklædte mand i samarbejde med Peter Lund Madsen. Bogen bærer samme navn som Grunwalds egen blog om god tøjstil, www.denvelklædtemand.dk