Ud og s(ved)e med DSB

Steffen Hedebrandt

”Lange togrejser, frem for korte”.

”Det´ skide irriterende, når man pludselig er fremme”.

”Jeg kan lide den indramning som togvinduet giver landskabet”.

”Selve passagen er meget sanselig”.

”Det er måske sidste chance jeg har for at se dét her”.

”Jeg ser det og tænker, det er goddag og det farvel”.

”Det rører mit hjerte”.

Jeg er generelt i et godt humør. Batterierne er næsten fuldt ladt op igen. Sammen med en god ven har jeg kørt, løbet og cyklet rundt i det Sydfranske og Alperne.

Ofte har vi hørt spoken word med ”Vi sidder bare her”.

Jørgen Leth´s stemmeføring har beroliget, masseret og charmeret os mens vi er drevet i gennem det krogede landskab.

Særligt ét nummer har givet mig en uvant begejstret følelse over, at skulle sætte mig ind i et tog. ”Gennem Danmark” hedder sangen. I denne udfolder, opløfter og romantiserer Jørgen Leth togrejsen gennem Danmark, som set ovenfor.

Sydfrankrig eller Aalborg?

Det er ikke pænt, at sparke på en som ligger ned. Det er det ikke. Denne situations vilkår kræver imidlertid en opsang. En af de helt store.

Netop ankommet fra min 14 dages ferie i Frankrig kl. 20 i Kastrup Lufthavn vil jeg gerne fortsætte denne med en håndfuld dage hos min familie i Aalborg.

Med den sproglige forførelse af Jørgen Leth frisk i hukommelsen, ilede jeg derfor ned til billetautomaten, ovenover skinnerne, lige indenfor, i terminal 3.

Jeg vil helst med det førstkommende tog.

Hurtigt indtaster jeg: A A L B O R G på automatens fedtede rude. 431 kroner beder den om.

Firehundredeogenogtredive kroner.

Det var hvad vores flybillet til Sydfrankring kostede. Det er prisen for en flybillet til Aalborg. For en tur der tager 45 minutter at flyve. Og det er prisen for en tur som tager 4,5 time at køre i et tog.

Nu vel. Jeg indsætter mit kort i automaten og betaler prisen.

Med billetten i hånden beslutter jeg mig for at udnytte muligheden som den manglende kø til DSB´s serviceskranke. Jeg spørger den venlige unge mand: ”Hvornår kører det næste tog til Aalborg?” (På en ugedag tænker jeg der vel højst kan være 30-45 minutter til næste afgang).

”Hmm… Næste tog til Aalborg bliver efter midnat”.

Hurtigt kan jeg regne ud, at det for det første ville medføre, at jeg skulle vente mere end fire timer. Dernæst ville jeg have udsigt til at skulle sove siddende/stående i et DSB tog.

”Hov, der går et tog til Århus om 3 minutter” Lyder det fra serviceskranken. ”Kan du ikke tage det? Skal du hele vejen til Aalborg. Århus er da tæt på”.

Tyg lige på den. Der går ikke tog til Danmarks 4. Største by mellem 20.00 og midnat…

I lige dele frustration og afmagt beslutter jeg mig for at løbe ned til toget. Der må findes en løsning, når jeg kommer til Århus. 

Det rullende terrarium

Jeg får fra perronen ringet til min veninde i Århus og spurgt om det er OK, at jeg sådan kommer anmassende omkring midnatstid. Det er det, heldigvis.

Da toget ankommer på stationen maser de netop hjemankomne feriegæster sig ombord på toget. Vi kan lige være der.

Fornøjelsen er kort.

Det går hurtigt op for mig, og de andre passagerer, at der er afsindig varmt inde i togets cupé.  Udenfor er der vel 25 grader. Indenfor meget mere.

Nå. Jeg skal overleve det her. Jeg får smidt al mit tøj. Til sidst sider jeg blot i t-shirt, shorts og bare tæer. 

Næste punkt må være at skaffe mig noget koldt at drikke. Jeg kontakter en dame fra togpersonalet og spørger, hvor man kan købe forplejning på toget. Det er der ingen steder.

På trods af 4 timers monopol og en bogstaveligt talt brændende (cupé) platform er DSB ikke kommet til en løsning, hvor til man kan sælge dets kunder forplejning.

Servicemeddelelse:På de første sider i Salg- og Marketingsbøgerne rundt på landets handelsskoler vil man kunne læse, at når du har monopol lignende tilstande, så bestemmer du faktisk selv prisen.

Ikke engang under disse omstændigheder kan DSB finde en løsning.

Hvad med bare en automat?

Fire timer burde være nok til at knække selv den mest nærige forbruger i jeres monopol. Jeres rullende terrarium.

Internet er ikke et add-on

Da jeg de sidste år ikke har boet i Danmark antog jeg, at i DSB-tog er der naturligvis internet gratis til rådighed. Det må man da kunne tage for givet i dag.

Til min store forbavselse er internettet dog ikke gratis. 29kr. Skal man betale for 5 timers afbenyttelse. Beløbet i sig selv er overkommeligt. Det har bare lidt for meget snært af 2004 end 2014 at opkræve penge for internet.

I dag er gratis internet  forventet , ikke et add-on.

Jeg logger på og forsøger at påbegynde min betaling. Jeg bor ikke i Danmark ergo har jeg ikke et dansk telefon nummer. Det betyder, at jeg hverken kan sende eller modtage info fra 1412, som DSB´s gebyr nummer hedder. Løsningen bliver at jeg må ringe og forstyrre min bror. Bede ham skrive internet og sende beskeden til 1412, for dernæst at afvente svaret fra DSB og til sidst videresende den information han modtager. På trods af denne forhindring er jeg nu klar til at afbenytte internettet.

Træt, forsvedt og sulten ankommer jeg til sidst til Århus kl. 23.18. Jeg slentrer gennem byen, får vækket min veninde og lagt mig til at sove på sofaen.

Næste morgen stod jeg op igen. Betalte 194 kr. (625 kr. Totalt nu!!). For min billet fra Århus til Aalborg.  Toget fra Århus gik i øvrigt kun til Hobro, hvorfra der skulle skiftes til en bus for, at køre den sidste del af turen.

DSB måtte gøre, hvad de ville… Hvis de var et privat selskab!

Nå, men nu til, hvad dette handler om (udover min egen dårlige transport oplevelse). JEG er medejer af DSB. DU er medejer af DSB. Vi er medejere af DSB.

Det er ikke OK med mig, at et selskab, som jeg er medejer af, yder en service, der er på så ringe et niveau.

MVP – Minimum Viable Product er et begreb der i iværksætterkredse i dag vinder mere og mere frem. Det er et udtryk for, hvad er det mindste vi kan vise vores kunder for, at de kan forstå vores produkt og teste det?

Jeg vil hævde, og det kan være at jeg er for ambitiøs, at i dag er vand, mad og gratis internet  noget som man kan forvente af et tog i 2014. I hvertfald i Danmark.

Er DSB i tvivl, så de tage et kig på denne opdaterede version af Maslows berømte behovspyramide:

Hvis jeg kunne, så ville jeg sælge mine aktier i dette foretagende og hvis DSB var et aktieselskab i normal konkurrence var det blevet udkonkurreret for længst.

Jeg er sikker på, at i DSB arbejder der en masse dygtige og loyale medarbejde. Noget er dog helt galt.

For mig bliver det et “Goddag og Farvel” til DSB. 

Kommentarer, tilføjelser og spørgsmål modtager jeg gerne på Twitter.


 

Se flere blogs



Profil

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt blogger om iværksætteri – især den slags, der handler om digitale løsninger. Han ser de muligheder, andre overser, hver gang en branche vendes på hovedet af nye idéer og teknologier.

Som cand.merc. med iværksættererfaring er Steffen Hedebrandt nu marketingdirektør hos Airtame, der har udviklet en wireless HDMI-løsning til virksomheder. Han er desuden tidligere nordisk direktør hos Upwork.com, verdens største platform for freelancere.