6. etape: Hjælperytterne i mål på Oslo touren

Esther Dora Rado
BLOGS Af

På vej med Hjælperytterne på cykel fra København til Oslo. 170 erhvervsfolk. Vi samler ind til Gigtforeningen.

Dagens udgangspunkt: Kongsvinger

Dagens destination: Oslo

Distance: 143 km

Bananometer: 100 kg siden København

Der har været aftag af bananer de sidste dage. Kroppene er ved at være brugte og mærkede af gårsdagens lange og regnvåde etape, og der skal køres energi ned for at holde tempoet oppe.

Men i dag 05:30 skinner solen fra en skyfri himmel over Kongsvinger. Temperaturen lister i løbet af de tidlige morgentimer op på omkring de 14 grader med udsigt til at ramme de gyldne tyvere.

Morgensøvnige sadler små hundrede hjælperyttere op – Team Storkøbenhavn og Team Nordsjælland kører først i fælles flok, og Team København har afgang en halv time senere.

"To op"

Det første stykke er smuk, grøn skovnatur, gode stigninger men også nedture, og gennemsnitsfarten ligger oppe på omkring de 31 km i timen.

Det er et helt utroligt syn at se det store felt i samlet flok, når man ligger bagest og ser frem. Alle i rødt, hvidt og sort og på hjælperyttercykler fra Canyon. Når man ligger på en perlesnor, og der tilmed er op- og nedstigninger med fornuftige mellemrum, så er det rigtig vigtigt, at huske at signalere og kommunikere hele vejen ned igennem feltet. Her er et par af de mest almindelige kommandoer og advarsler (og i øvrigt god stil, hvis man er ude at køre på landevejen et par stykker):

Forfra/Bagfra: Vær opmærksom, der er modkørende på vej/der kommer nogen bagfra.

Fri: Der er frit til at krydse en vej. Gruppen kører så vidt muligt over samlet.

Se op (evt. efterfulgt af "højre"/"venstre"): Vær opmærksom, der er en forhindring (fodgænger, parkeret bil, vejskilt eller lignende chikane).

Hul: Pas på, der er hul i vejen. Man peger på hullet.

Grus/sten: Pas på, der er grus/sten på vejen. Man markerer med hånden. Pointerer, hvis i sving.

To og to/en og en: Når man kører sammen flere, køres ofte to og to. Men visse steder er det ikke sikkert. Der kan være trafikkeret eller smalt. Så løfter man en pegefinger og kalder "en og en".

To op/to ned: Øg farten med 2 km i timen/sænk farten med 2 km i timen.

Samling:Hele feltet er samlet (fx efter sving).

Ved de fleste kommandoer og advarsler fristes mange til at sagtne farten – men dette er også farligt for feltet. I langt de fleste tilfælde holder vi farten men er blot opmærksomme.

Mens vi mentalt forbereder os på at bestige de 1.500 højdemeter, dagen byder på foruden Holmenkollen, viser det sig, at min klampe er gået i stykker. Når klampen på skoen ikke sidder ordentligt fast på pedalen, så kan man ikke "trække" sin fod op og lave det såkaldte runde tråd. Det er aldrig godt for noget men især ikke, hvis man skal op ad bakke, og man har brug for fuldt udbytte af sit tråd. Pitstop ved depotet, klampen bliver renset, og vi er klar til at fortsætte.

Med undtagelse af et uheldigt styrt, så kunne selve settingen omkring dagen ikke have været bedre. Man kunne måske have ønsket sig, at vejrguderne havde været sådan med os hver dag, men når man nu alligevel er ude at pine sig selv, så kan man lige så godt tage regnen og den ødelagte regnjakke med og gå hele linen ud.

Når 50 cykelryttere kører igennem Oslo C

Inden Holmenkollen skilles vores to hold, Storkøbenhavn og Nordsjælland. Efter kamp op ad bakke venter Oslo-tourens sidste depot på toppen. Hjælperytterne på bjergets tinde ånder lettet op og sunder sig. Herefter går turen imod Oslo-færgen. Og det er her omkring at gps'erne begynder at give op.

Fra Team Storkøbenhavns side kan jeg berette om en udflugt med en snert af storbyromantik. At vi ikke fandt vej med det samme men i stedet var en tur nede ad havnepromenaden og forbi rådhuset havde varme og charme, og med solskinnet i ryggen og i flok kørte vi storsmilende over brosten og gennem fodgængere, til vi nåede frem til vores mål – vores skib. Forude venter en aften og nat i helt andet lag – nu skal vi nemlig slappe af, spise middag, have et glas eller tre, hvis vi lyster, uden at tænke på nye anstrengelser lige foreløbig. Men der går selvfølgelig ikke mange minutter fra vi er stået af cyklen og til, at snakken allerede går på sommerens mange cykelløb, vi kan stille op til sammen. At være hjælperytter – er indbegrebet af at være det sammen med de andre. Og jeg glæder mig allerede til, at vi skal køre sammen igen. But for now: We. Made. It. Big time!

Klaus Ahm – Ild og sjæl

Klaus Ahm, Partner i EY, er på mange måder manden, der er inden i Hjælperytterne. Klaus har cyklet i 5 år, men han har altid været sportsaktiv. Han er tidligere løber og elitesvømmer.

Klaus har gigt i knæene og stoppede med at løbe for 6-7 år siden. Så så han omtale af Team Rykebys ture og kørte med 3 gange. Da han så sig om efter et lignende godt initiativ fandt han ud af, at der manglede et alternativ. Klaus' ven, Søren Jacobsen, er professor i Gigtsygdomme på Rigshospitalet. Og det var til Sørens tiltrædelsesforelæsning, at Klaus fik indblik i de mange facetter af gigt. Fra mere kendt slidgigt til alvorligere autoimmune sygdomme blandt både børn og voksne. Så kom ideen: Sammen med Troels Lund Poulsen, Jesper Fabricius, Søren Queitsch og Jane Wiis blev kuglerne til Hjælperytterne støbt.

Hvad er meningen med galskaben?

Det fællesskab og sociale netværk, man opbygger, når man dyrker sport sammen, betyder meget for mig. Med initiativet ville jeg gerne bringe dette videre, jeg kan godt lide at samle folk og opleve folks glæde ved, at man kan overvinde noget sammen, man måske ikke havde regnet med. Hjælperytterne er det levende billede på, at man kan, hvad man vil. At mennesker kan sætte sig for alle mulige mål og opnå dem.

Hvad får du ud af det?

På en eller anden måde tror jeg, at jeg får afløb for et iværksættergen, jeg har. Jeg har altid haft et energiniveau i den høje ende, men her kan jeg udleve genet, og så er det uden for kommerciel interesse.

Hvad er en god cykeloplevelse?

Vi står op sammen om morgenen. Kommer på cyklerne. Vi glider ind i dynamikken, symbiosen, og arbejder os frem som et samlet organ. Man tænker ikke på meget andet, vi glider ind i en kasse. Ligesom da det regnede forleden. Det mindede mig om dengang, jeg var svømmer. Det er hårdt i en periode, men der er et før og et efter. Noget rundt om. Det er kun tid, og i den tid, hvor det er hårdt, er man i zonen. Og her er vi så sammen om at komme igennem det. Og så er det hårde pludselig ovre, inden man ved det. Og man tager det med et smil. Sammen. 

 

 

Klaus Ahm, Partner i EY (foto Per Fløng).

 

 

Ren og skær lykke på toppen af Holmenkollen. Christine Ramsing har nået toppen (Foto Per Fløng).

 

 

Det var en lang hale af hjælperyttere, der kørte samlet i dag. Det skal man tænke på, hvis feltet skal stoppe. Vi fylder næsten 100 meter (Foto Charlotte Egholm).


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.