4. etape: Would you care for a softer chair?

Esther Dora Rado
BLOGS Af

På vej med Hjælperytterne på cykel fra København til Oslo. 170 erhvervsfolk. Vi samler ind til Gigtforeningen.

Dagens udgangspunkt: Örebro

Dagens destination: Karlstad

Distance: 173 km

Bananometer: 50 kg siden København

Det er med ganske stive ben, at jeg stiger ud af sengen her til morgen. Selv hviledagen gav kilometer på kontoen, og anspændtheden i lårene stiger. For at sige det ligeud, ja, så sker der jo også det, når man sidder ned i så mange dage, at bagen også kan mærkes. Gevaldigt. Så det at sætte sig ned på stolen og spise morgenmad, som jeg gør lige nu, er altså heller ikke udelukkende en fornøjelse.

Hvad, der til gengæld er en fornøjelse, er, at vi i går fik alle 3 grupper indlogeret på samme hotel, hvilket giver en fantastisk stemning og summen, ikke blot i går aftes, der forløb med middag, en lille smule rødvin og udveksling af røverhistorier på kryds og tværs men også her til morgen, hvor vi sidder sammen og gearer os op til afgang (og jeg sidder og skriver lidt på dette her). Jeg har haft mulighed for at tale med både nye og gamle bekendte udover dem, der er på mit hold, og det er i sagens kerne en af de største værdier ved at køre på dette hold – nemlig netværket af virkeligt gode folk, man møder, og som man aldrig havde mødt, hvis..

Turen i dag går fra Örebro til Karstad, jeg forventer god fart og vind og smukke naturoplevelser (forhåbentlig ikke for tæt på nogen vilde dyr i dag). Der bliver 3 depoter. Samt dejlige lange snakke med dem, der kører foran, ved siden af og bagved.

Praktikken

I dag vil jeg gerne fortælle jer lidt om den bagvedliggende praktik og logistik, for der er sikkert mange af jer, der tænker, at der må være en del bøvl forbundet med en rejse, hvor tasken skal pakkes hver dag, der ikke er nogen vaskemaskine, og man sikkert selv skal have sin madpakke med i lommerne. Og her kan jeg så beskrive, hvordan en virkelig velsmurt maskine fungerer med et team af mennesker bag, der simpelthen gør dette: Tager en ferie og servicerer Hjælperytterne – fordi de synes, det er en god sag. Teamet består af frivillige, pårørende og tidligere ryttere, der af den ene eller den anden grund ikke kører med. Herudover har vi et team ad massage-folk, der både er at finde på frokostdepotet samt på hotellerne igen om aftenen til at løsne muskler og spændinger, der opbygger sig i løbet af dagen.

Entouragen:De ovennævnte fabelagtige mennesker, der er på job i ugen, hvor vi er afsted, råder over et batteri af køretøjer og forsyninger. Således har vi:

- 1 stk. lastbil, hvor alle 3 kvarter inden afgang afleverer deres individuelle Hjælperytterkuffert, hvor der belejligt er trykt navn på. Når man ankommer til det næste hotel om aftenen, står kufferten belejligt i lobbyen eller ude foran indgangen til hotellet.

- 3 stk.følgebiler, en, der følger med hvert hold. I følgebilerne afleveres hver morgen vores plastikboks, ligeledes med navn på, med ting, vi måtte få behov for i løbet af dagen. Fed creme, buksefedt, muskelolie, plastre, lidt værktøj, ekstra klamper, ekstra slanger, regnjakke, løse ærmer og løse ben. I følgebilen er desuden en stor værktøjskasse, energibarer, energidrik, ekstra hjul, så vi ikke behøver lappe hver gang, samt førstehjælpskasse. Her er også plads til skadede ryttere, hvis uheldet skulle være ude. Følgebilen kører lige bagved feltet igennem hele ruten, eller holder sig tæt med radiokontakt, hvis vi skulle komme til et sted, hvor den ikke kan være.

- 1 stk. kølevogn med mad og drikke til anvendelse ved de ca. 3 depoter, vi har i løbet af en tur på over 150 km. Pavillion. Tæpper til afkølede eller regnvåde ryttere.

- 3 stk. marshals på motorcykler, der kører foran hvert hold, skaber sikker overgang i kryds og på farlige steder og gør trafikken klar til, at vi kommer. Det er der lidt US President over. 

Den daglige rytme

Vækkeuret hyler cirka klokken seks hver morgen. Øjnene gnides, og jeg ved ikke, hvor hurtigt, de gifte på holdet vender sig til det, men herefter er det første ansigt, man ser, sin værelseskammerats. Den ømme og stive krop svinges ud over sengekanten, efterfulgt at et træt ”Go’ morgen”. Fødderne vil ikke, men bruseren kalder.

Vi samler tøj sammen fra tørresnor, der er blevet vasket i hånden under bruseren. Vi har hver 2 sæt, så er det ikke helt tørt, kan man veksle til det andet. Efter endt baderitual og påsmøring af diverse cykelnødvendige cremer samt øvrig netten sig, afleveres kuffert til lastbilen. Så går turen til morgenbuffeten, inden John Norden underviser i ”De 5 tibetanere” (yoga-øvelser), og så skal der ordnes cykel. Aftørring, rensning af kæde, dæk-tjek, pumpning, generel gennemgang. Plastikkassen kommes i følgebilen, der stilles op til formation, og så er det op på jernhesten. Din krop siger nej, men cyklen siger ’hej’. Voilá – ready for another day at the mobile office!


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.