Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Stop malkningen af bilisterne på Storebælt

BLOGS Regional udvikling, vækst Carl Holst
27. jun. 2014

Jeg bruger tit min Brobizz, men faktisk vil jeg hellere være en brobisse, som slår hul i de høje takster på Storebæltsbroen. For vi har fået en slags betalingsmur øst for Region Syddanmark. Og det ærgrer mig, da det i høj grad går ud over væksten i regionen.

Derfor har jeg taget initiativ til en indsats for, at taksterne bliver sænket betydeligt, og gerne så hurtigt som muligt.

For taksterne for at krydse Storebælt er for mange efterhånden at opfatte som en særskat, snarere end en reel brugerbetaling, når man bruger Storebæltsforbindelsen til at finansiere andre projekter som blandt andet den seneste vækstpakke fra regeringen.

Vi er endt i en uholdbar situation, hvor indtægterne fra Storebælt tilsyneladende er blevet en pengemaskine, som er svær at undvære for staten, når pengene fortsætter med at vælte ind fra brotaksterne.

For sandheden er jo, at forbindelsen er blevet en langt bedre forretning for staten, end oprindeligt ventet. Men for mig at se minder den forsatte høje brugerbetaling snarere om en malkning af de mange pendlere, der sammen med erhvervslivet benytter forbindelsen.

Vi er efterhånden derhenne, at staten, læs regering og Folketing, nu årligt tager et udbytte på op mod en milliard kroner fra brotaksterne, som bruges til andre trafikprojekter.

Eller med andre ord, så bruger landspolitikerne bro-indtægterne som en malkeko og finansieringsmaskine.

Det fremgår også med al tydelighed, når man læser aftalen om »En grøn transportpolitik« fra 2009. Her fremgår det, at staten vil overføre midler fra A/S Storebælt på et beløb på i alt ni mia. kr. til Infrastrukturfonden frem til regnskabsåret 2022. Det betyder jo reelt, at man dermed forlænger tilbagebetalingstiden for Storebæltsforbindelsen med fem til seks år.

Det betyder med andre ord, at man i gennemsnit kan trække op mod 900 millioner kroner ud i årligt udbytte i perioden fra 2013 til 2022 til andre trafikprojekter.

Derfor er der i min optik behov for, at man ser nærmere på aftalen, og genforhandler den. Ellers kan jeg frygte for, at Storebæltsforbindelsen en dag kan ende med at skulle medfinansiere Femern-tunnellen, hvis økonomien for denne ikke holder.

Eller endnu værre vil det være, hvis indtægterne fra Storebælt skal bruges til at finansiere en Kattegat-forbindelse. Som jeg har forstået det, ser det ud til, at en Kattegat-forbindelse ikke kan brugerfinansieres – selv om det har været hævdet af tilhængerne. Den er simpelthen ikke økonomisk holdbar.

Men det er klart, at hvis man lægger betalingen på Storebælt oveni som et tilskud, ja så kan det pludselig gøre en Kattegat-forbindelse til et mere realistisk projekt. Men udover det samfundsøkonomisk uforsvarlige, så vil det også være at føje spot til skade.

Og det vil straffe fynboer to gange: Først trækker man udviklingen væk fra forbindelsen via Storebælt – og så lader man fynboerne betale for Kattegatforbindelsen. Det scenarie vil være helt uacceptabelt!

Storebæltstaksterne blev senest sat ned ved et forlig i 2005 mellem partierne bag forbindelsen – Venstre, Socialdemokraterne og de Konservative - med 20 procent, så taksten for en personbil i dag er 235 kroner - ellers ville taksten for en personbil have været 295 kroner i dag.

Men reelt har økonomien bag Storebæltsforbindelsen overgået alle beregninger i positiv retning, og for blot en måned siden rundede den 16 år gamle bro en milepæl, da køretøj nummer 150 millioner kørte frem mod betalingsanlæggene.

Det betyder samtidig, at broen kunne være betalt seks år hurtigere tilbage, hvis den ikke var blevet brugt som en finansieringsmaskine for landspolitikerne til betaling af andre trafik-projekter rundt om i landet.

Resultatet er under alle omstændigheder, at man med den nuværende praksis fastholder en toldmur, der rammer Region Syddanmark og især de kommuner, som ligger tæt på Storebælt.

Når man så nu læser, at dele af regeringens nye vækstpakke er baseret på indtægter fra Storebælt, så er det på tide at sige stop. For reelt sendes en del af regningen for vækstplanen til bilisterne, som passerer Storebæltsbroen - og de betaler fortsat en milliard kroner for meget i broafgifterne årligt.

Og lad mig slutteligt påpege, at da det sidste år var på tale at lave en betalingsring i København, så blev den stoppet, fordi den ville hæmme væksten.

Jamen, må man spørge, hvorfor er det så, at man ikke får gjort noget ved den betalingsring, som Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland udgør?

Profil

Carl Holst

Carl Holst

Regionsrådsformand
Regionsrådet
Forhenværende formand for Team Danmark og regionsrådsformand for Region Syddanmark. Har gennem mange år været en central person - både i det kommunale Danmark og i partiet Venstre.

Twitter

π