Kan Løkkes bilag give Thorning 4 år mere?

Kim Ege Møller
BLOGS Af

Hos Socialdemokraterne drømmer man om, at Venstres og Lars Løkkes pinagtigt elendige håndtering af den nyeste bilagsskandale kan være den 'game changer', der igen kan give opbakning til statsministeren. Men det kræver en ny strategi og en massiv indsats, hvis det skal lykkes for Helle Thorning, at hun får fire år mere i statsministeriet. Her er statsministeren 5 største kommunikationsudfordringer.

For første gang i 2 år var der i efteråret lidt at smile ad i regeringen. Da Lars Løkkes GGGI-sag toppede, var der enkelte meningsmålinger, der gav regeringen et lillebitte forspring i meningsmålingerne. For en stund glemte man møgsager og løftebrud, og man talte nu om 'game change' – altså, at serven nu var spillet over til regeringen, der nu ville kunne styre den politiske diskussion. Men lynhurtigt gik der almindelig regeringsfnidder i den. Først røg justitsministeren i Christiania-sagen, senere røg SF i DONG-sagen, og meningsmålingerne var for længst tilbage ved det gamle. Regeringen var igen langt efter den borgerlige opposition, og tilliden til statsministeren til at overskue.

Og så – ud af det blå – er kommet endnu en bilagsskandale, som Venstre igen håndterer håbløst amatøragtigt. De næste uger vil meningsmålingerne blive studeret nøje i samtlige partier – men hvis der virkelig skal blive tale om andet end et par bølgeskvulp for regeringen og Socialdemokraterne, kræver det, at man får løst fem store kommunikationsudfordringer:

 

  • Den overordnede historie virker ikke.

    'Vi skal bringe Danmark sikkert gennem krisen'I 2½ år har Helle Torning-Schmidt gentaget det budskab, hver gang hun fik mulighed for det. Det har ikke virket. Befolkningen kan sagtens se, at regeringen har gennemført den ene reform efter den anden, som ikke just har appelleret til kernevælgerne. Men man mangler at dokumentere, at det er de reformer, og ikke bare de almindelige konjunkturer, der har bragt Danmark ud af krisen.
     

  • Statsministeren scorer lavt i personlig troværdighed

    Da der i foråret opstod rygter om, at Helle Thorning-Schmidt var på vej til et topjob i Bruxelles, blev enhver vejrtrækning af Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen tolket som et forsøg på at manifestere sig i en ny magtkoalition i Socialdemokraterne. Helle Thornings store problem er, at hun oven på skattesagen, den elendige præsentation af regeringsgrundlaget, historierne om løftebrud, og de afsindigt mange enkeltsager ikke har formået at vinde danskernes hjerter. Det gjorde hendes forgængere sådan set heller ikke, men Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh og til en vis grad Lars Løkke havde en betydelig professionel respekt, som Helle Thorning har haft meget svært ved at opnå. Helle Thornings personlige professionelle kommunikation er stadig ikke lykkedes.

  • Ministrene glemmer at kommunikere deres resultater

    Følger man regeringens topministre på Twitter og Facebook, bliver man præsenteret for den ene jubelhistorie efter den anden. Fantastiske forlig, gode beslutninger og interessante virksomhedsbesøg. Hører man ikke til dem, der føler trang til at stalke ministre og ordførere, og alene læser de traditionelle aviser, er langt de fleste ministre og toppolitikere påfaldende fraværende. Den nuværende regering har en historisk stor hær af særlige rådgivere, som jeg tidligere har rost for deres Christiansborg-strategiske evner – men som også stadig mangler at få deres ministre til at eje en politisk dagsorden gennem længere tid i medierne. 

  • Man undervurderer vælgerne og kommer ikke ud over rampen

    Da bølgerne gik lidt højt om socialdemokratiets ledelse i dette forår, og der var forskellige udmeldinger fra både statsministeren, beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren, var der dog en ting man var enige om. Regeringen har ikke været god nok til at kommunikere med sine vælgere – den har ikke været gode nok til at forklare, hvorfor reformerne var nødvendige. Kommunikation kan bruges til meget og får også skylden for meget. Men når man giver kommunikationen skylden for den manglende politiske opbakning, siger man jo også, at vælgerne ikke er smarte nok til at forstå regeringens politik.  Det, vælgerne nok snarere mangler, er en overordnet strategi fra regeringen, hvori de mange upopulære reformer passer ind. Den historie har man helt undladt at fortælle.

  • Man vinder på egne planer og resultater frem for tilsvining af modstanderne

    Enhver, der har studeret et par minutters politisk kommunikation, ved, at der er en hel skole inden for tilsvining af modstanderne. Lige nu ser vi det i kampagnen mod Morten Messerschmidt, der hænges ud for at stemme imod social dumping i EU-Parlamentet. Problemet er, at befolkningen helt generelt hader den slags kampagner, selvom de også virker. Men når man kombinerer lav troværdighed med udstilling af sine politiske modstandere, giver det meget ofte bagslag. Udstilling af modstanderne virker kun, hvis man selv er i stand til, som det bærende i kommunikationen, at fremvise politiske resultater og planer. Det sidste har regeringen ikke formået. 

 

I de kommende uger bliver der studeret meningsmålinger i samtlige partier. Måske – og måske ikke – har Løkkes seneste bilagssag vendt op og ned på dansk politik for en stund. Sommeren bliver afsindigt interessant i dansk politik.


 

Se flere blogs



Profil

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller er chefrådgiver i MSLGROUP, og har mere end 15 års erfaring med journalistik, strategisk kommunikation og PR.

Hvordan kommunikerer man om nyheder, forandringer, disruption og kriser? Kim Ege Møller skriver om kommunikation i erhvervslivet, om strategier, håndtering og konsekvenser.

Kim Ege Møller, er 44 år, uddannet journalist og har gennem de sidste 20 år været kommunikationschef i en række større danske og internationale virksomheder, og er i dag chefrådgiver i kommunikations og lobby-virksomheden MSLGROUP.

www.mslgroup.com