Ledelse: Tallene kan da ikke stemme?

Annette Franck
BLOGS Af

Hvordan kan verdens lykkeligste folk sætte bundrekord i arbejdsglæde og ikke have mod på at opnå mere i arbejdslivet? Tallene kan da ikke stemme.  

I går kom Ennova’s store internationale undersøgelse af ledelsesforhold, som Børsen Executive også omtalte i forrige uge: Danskernes ambitioner kan ligge på et meget lille sted, ifølge analysen. Hverken medarbejdere eller chefer har tilsyneladende store visioner for arbejdsindsatsen. Vores arbejdsglæde og troskab for arbejdspladsen er også den laveste, Ennova har målt i Danmark. Den overordnede konklusion for undersøgelsens resultater lød: ’Dansk ledelseskvalitet halter langt efter udlandet.’ Vi er simpelthen for dårlige til at sætte mål og gøre op med dårlige præstationer, vurderer Ennova på grundlag af danskernes besvarelser. 

Hvis konklusionen ikke skal være paradoksalt selvbekræftende, må vi selvfølgeligt sætte som mål at gøre noget ved denne dårlige præstation. 

Ret & fred

Hvordan kan tallene stemme? Ikke alene er danskere jo generelt lykkelige for at være verdens lykkeligste folk. Ennova’s analyser viser også mange forhold, som vi er lykkelige for på vores arbejdspladser. Vores ledere er blandt de dygtigste til at fortælle om strategi og mål. Her giver de danske besvarelser en placering som nummer 6 af de 28 deltagerlande.

Besvarelser fortæller også, at danske ledere giver plads til, at vi kan udføre vores arbejde. Topplaceringer på spørgsmål om, vi oplever ’tilstrækkelig indflydelse på, hvordan jeg udfører mit arbejde (anden højeste score), samt at vi har ’beføjelser til at træffe de nødvendige beslutninger’ i udførelse af arbejdet (tredje højeste score) 

Hvordan hænger det sammen med lav arbejdsglæde og mangel på ambition? Et bud kunne være, at vi har lavet en handel på danske arbejdspladser: Ledelsen får ret, og medarbejderne får fred.   

Prisen for tilfredshed

Hvis der er noget om det, stemmer tallene bedre: Så er vi måske ikke lykkelige, men dog tilfredse, fordi vi alle sammen får noget ud af handlen? Det fungerer i hverdagen, men man kommer ikke langt, hvilket de lave ambitioner er udtryk for. Det er heller ikke tilfredsstillende, så vores arbejdsglæde lider. Men den ene dag tager den anden i relativ fred og fordragelighed. 

Vores valg består så i, om vi er villige til at betale prisen? Inklusive en nedtur for vores selvopfattelse, når vi spejler os internationalt, som f.eks. i Ennova’s undersøgelse.

Sæt mål for samarbejde

Vi skal selvfølgeligt sætte (højere) mål. Jeg vurderer, at der er masser af ambitioner på danske arbejdspladser. Gentagne gange har jeg oplevet, at når ledere involverer organisationen i at udvikle beslutningsgrundlag for mål og forandringer, så resulterer samarbejdet faktisk i større ambitioner og mere krævende indsats end ledelsens oplæg.

Vi skal bare gøre op med den handel, vi har lavet mellem ledelse og medarbejdere. Forudsætningen for at ændre på disse bundplaceringer i arbejdsglæde og ambitioner er jo, at vi ikke bare lytter til den retning, der bliver fortalt centralt og stiller os tilfredse med i vidt omfang at passe os selv. For at udvikle vores arbejdspladser til topresultater skal vi ændre vores arbejdsprocesser og øge samarbejdet. 

Dette blogindlæg er også bragt i Børsen Executive d. 30. april 2014

 

 

Se flere blogs



Profil

Annette Franck

Annette Franck

Ekspert i forandringskommunikation. Stifter af Corporate Voice
www.corporate-voice.dk

Annette Franck blogger om, hvordan vi samarbejder produktivt på vores arbejdspladser, når hverdagen konstant udfordres af komplekse forandringer. Resultater og trivsel hænger sammen, men rækkefølgen er afgørende: Når vi samarbejder om at skabe resultater, så trives vi.

Med 20 års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og Human Ressource er Annette specialist i forandringskommunikation og forfatter til bogen "Modarbejder eller medarbejder - Forandringskommunikation skaber samarbejde". Hun rådgiver om udvikling og implementering af forandringer på arbejdspladser. Hendes baggrund er cand.phil. i voksenpædagogik, MBA og master i journalistik.