En retorisk skattelettelse

Lisbet Røge Jensen

Hold tungen lige i munden: Regeringen har besluttet at fjerne en afgift. Eller rettere, regeringen har besluttet at undlade at indføre en afgift, der skulle have været indført. For at opnå finansieringen til at fjerne den afgift, der endnu ikke var indført, foreslår man at hæve skatten.

Den øvelse vil, hvis den altså gennemføres, medføre, at de, der ville være blevet ramt af den ikke-indførte afgift, bliver ramt blidere, end de ellers ville være blevet, hvis afgiften var blevet indført.

Derfor er regeringens konklusion, at “som resultat vil borgerne i gennemsnit opnå et øget rådighedsbeløb på ca. 220 kr. på året.”

Sådan skal den skattestigning spinnes. Som en, omend kringlet så dog ihvertfald retorisk, skattelettelse.

---

Fra hestens egen mund: Lempelser til erhvervslivet, større rådighedsbeløb til borgerne og afblæsning af udskældt afgift. Af skatteministerens pressemeddelelse nedenfor fremgår alt det fornuftige, man får ud af ikke at indføre noget, man ellers havde planlagt at bebyrde befolkningen med.

 


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.