Ja tak til veluddannede danske husmødre

Lisbet Røge Jensen

Der er ifølge forfatteren og karrierekvinden Soulaima Gourani 10 grunde til at mænd undgår en type som hende selv, skriver hun i en kronik i Berlingeren. Den er på en måde ganske underholdende men dog også alvorlig snak i et samfundsmæssigt perspektiv. Blandt andet byder Gourani op til debat med følgende:

“Eftersom flere og flere unge piger vælger at tage sig en længerevarende uddannelse og dermed har udsigt til at stige i graderne i det private erhvervsliv, må vi tage dette op til debat. Skal de uddannes til husmødre (og dermed spilde deres dyre uddannelse ved at arbejde deltid eller arbejde i det offentlige?) fordi de ikke udlever deres ambitioner?”

Altså, hvad skal vi stille op med de piger, der tager dyre uddannelser, men ikke vælger den hårdføre karrierevej? Dem der i højere grad prioriterer hus, husbond og småfolk. Gourani skriver sig i indlægget ind i en tradition blandt fremtrædende danske kvinder, der tvivler på, hvorvidt kvinden fortjener en uddannelse, hvis hun alligevel ender med at tage det primære ansvar på hjemmefronten.

Lad os endelig tale om det
Jeg tager gerne imod debatinvitationen. Det er nemlig en mulighed for at bringe nogle vigtige argumenter på bane.

Først og vigtigst er svaret naturligvis: Nej. Disse kvinder skal ikke partout uddannes til at være husmødre. Gouranis spørgsmål rummer i sig selv nogle problematikker, der er uløselige, med mindre man ikke er sky for at anvende ubehagelige metoder, og det tvivler jeg på, er tilfældet. Eksempelvis: Skal kvinder skrive under på, på tro og love, når de accepterer en studieplads på uni, at de ikke i fremtiden vil tage et arbejde i det offentlige eller på deltid? Hvad sker der, hvis kvinden ændrer mening undervejs? Skal det samme ikke gælde mænd? Og så videre.

Derudover er der ingen grund til at ønske sig, at kvinder, der vælger at prioritere børn og hjem i en periode af deres lange liv, er lavere uddannet end andre kvinder. Hjemmet er en vigtig kulturbærende institution, og når kvinden befinder sig der, i stedet for at hun “sidder i et fly nonstop”, som Gourani beskriver sin egen situation, så er det hende, der primært overleverer traditioner og vaner, og det er hende, der opdrager. I den forbindelse er det så ganske afgjort ingen skade til, at kvinden er veluddannet.

Nedladende kvindesyn
Gourani begår den fejl, som statsminister Helle Thorning-Smith og økonom Nina Smith har gjort før hende: at se kvinden som et aktiv i det store bnp-regnskab, der skal optimeres til at give et afkast til samfundet. Tættere på et nedladende kvindesyn kommer man næppe i den vestlige verden.

Viden er et gode i sig selv. Jo bedre uddannede børns forældre er, jo større er chancen for, at børnene kommer godt fra start. Vores civiliserede samfund bygger på et fundament af oplysning. Andre vestlige og veludviklede lande med misundelsesværdig vækst og velfærd klarer sig fint, selvom kvinder med småbørn tilbringer nogle år med fokus et andet sted end på karrieren. Selvfølgelig vil vi gerne have oplyste hjemmegående kvinder, der engagerer sig i deres lokalsamfund og i samfundsdebatten. Selvfølgelig vil vi gerne have et samfund, hvor veluddannede kvinder kan finde deltidsjob, og hvor arbejdsgivere kan finde veluddannede deltidsansatte. Hvordan kan man overhovedet være i tvivl?

Det er klart, at den hjemmegåendes/deltidsarbejdendes erhvervskompetencer kommer til at halte efter i forhold til Gouranis, Thornings og Smiths, men det er der råd for. Så vidt jeg ved, tilbragte både Merethe Stagetorn og Hanne Bech Hansen en del tid i hjemmet efter endt uddannelse og ingen vil vel ved deres fulde fem kalde disse kvinder andet end karrierekvinder idag. Hvor der er vilje, er der vej.

Skal vi alle være akademikere?
Til Gouranis forsvar skal det siges, at årsagen til hendes fejlslutning (kvinden som et samfundsøkonomisk aktiv) kan være, at uddannelse i Danmark er et i overflod skattefinansieret gode, som måske ikke tages alvorligt nok.

Der er ikke rigtig nogen økonomisk gevinst ved at tage een, og ingen straf for at vælge den forkerte. Kvaliteten er tvivlsom. Vi betaler alle til dette hurlumhej over skatten og føler alle, at vi skal have noget for pengene. Derfor ser vi ubehagelige policyforslag som eksempelvis at forbyde unge nyuddannede at rejse ud. Eller omvendt: at tvinge dem til udlandsophold under uddannelse. Begge dele for at optimere samfundets afkast af den humane kapital. Utiltalende og uhyggeligt.

Alle sædvanlige markedsmekanismer er sat ud af spil, og unge mennesker vælter sig i SU, omvalg, statslån og hvad har vi. Lad os i stedet fokusere her og finde ud af, hvad der er galt med uddannelsessystemet.

Uden at dykke nærmere ind i denne diskussion kan man jo lufte tanken, at der faktisk er andre måder at finansiere sin uddannelse end via skatten. Da jeg selv som 21-årig var færdig med en toårig rådgiveruddannelse i en kreditforening forventedes det af arbejdsgiver at jeg, og resten af mit hold, læste videre. Vi kunne blive ejendomsmæglere, finansøkonomer eller læse HD. Uden kvaler, kreditforeningen ville betale.

For unge, der ønsker at gå akademikervejen, er der andre mulige løsninger. Her kan vi både tænke i virksomheder, fonde og statslegater – endda kan vi huske på, at virtuelle universiteter vinder frem, en kæmpe gevinst for det generelle fremtidige uddannelsesniveau – men den grundlæggende pointe er, at der er behov for et opgør med tanken om, at alle skal være akademikere via en skattefinansieret uddannelse. Det er uholdbart.

Hvad der dog er endnu mere uholdbart er at se ned på veluddannede husmødre og betragte dem som et spild. Disse kvinder kommer uden tvivl både deres familier og dermed samfundet til gode. Dét er også værd at diskutere.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.