Profit er også for børn

Lisbet Røge Jensen

Enhedslisten er imod profit. Det er old news. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne er det nu profit i børnepasningen, Enhedslisten harcelerer imod: "Det er klart at foretrække, at det er det offentlige, som driver dagtilbud, så man kan stille krav til kvalitet i pædagogikken. Det er forrykt, hvis for eksempel Lego eller Danfoss skulle gå ind og tjene penge på børnepasning. Heldigvis er det ikke sket endnu, men vi kan lige så godt ændre loven, før det sker," siger Enhedslistens børneordfører Rosa Lund ifølge Politiken.

Hvorfor skulle det offentlige være bedre end forældre til at stille krav til kvalitet i pædagogikken? Det er det helt grundlæggende spørgsmål, man må stille Rosa Lund. Hun antager, at det offentlige på en eller anden abstrakt måde er bedre i stand til at vurdere, hvilken pædagogik, der er bedst for det enkelte barn. Det er naturligvis en åbenlys fejlslutning, som enhver forælder vil kunne forstå.

Profit er en facilitator for kvalitet. Det kan det også være i børnepasningen. Vi kender det på alle mulige andre områder: fødevarer (som er basale for vores overlevelse), sundhedsydelser (som er uundværlige for de fleste af os) og boligmarkedet (som vi alle er afhængige af, hvadenten det er lejeboliger eller ejerboliger). På alle områder finder vi aktører, der med profit for øje, forsøger at levere det bedst mulige produkt, som målgruppen vil købe frem for konkurrentens. Det gør ikke vores liv værre, det gør det tværtimod bedre.

Børnepasning er ingen undtagelse. Når man hører Rosa Lunds dommedagsprofetier, ser man for sig den store onde kapitalist med høj hat og stok – til at tæve småfolket. Men hvad er der egentlig tale om? Politikens artikel henviser til Sverige og Norge, hvor henholdsvis 20 og 50 pct. af institutionerne drives af private, "der ofte tjener godt på det". Lyder det farligt? Nej, egentlig ikke. Og det er det sandsynligvis heller ikke. Hvis nogen kan tjene penge på at gøre børn og forældre glade, så bør vi bifalde det – ikke skræmme folk til at tro, at det er farligt. Desuden at forestille sig at Lego og Danfoss skulle have nogen særligt ondsindet hensigt i den henseende er fuldstændigt forrykt. Måske kan de skabe en tillægsforretning på området, men kun hvis de kan levere et tilfredsstillende produkt. Og så er det da en vindersag. Selvom det nok er usandsynligt at forestille sig, at børnepasning skulle erstatte virksomhedernes kerneforretning.

Fagforbundet FOA, der organiserer de ansatte på området, er også bange: "Når privatiseringen for alvor ruller, sker det på bekostning af kvaliteten. Så kan manglende uddannelse og dårlig normering blive en konkurrencefaktor, fordi man kan tjene penge på ansættelse på ringere vilkår. Konkurrence fremmer ikke kvaliteten. Tværtimod vil den ramme kvaliteten," siger man. Det er noget af en påstand, som det kan blive meget svært at finde sagligt belæg for. Men prøv dog! FOA bør finde de grimme norske og svenske eksempler, som kan spores direkte tilbage til den onde profit. For de må formodes at eksistere al den stund det er det bærende argument imod profitsøgende institutioner.

Næ, de problemer FOA skitserer er til gengæld at finde i overflødighed i det offentlige system. Det ved mange forældre, der har stiftet bekendtskab med systemet nok.

Når et parti til gengæld siger noget fornuftigt om sagen, skal de da roses for det. Det gør Venstre: "Der er ikke nogen store aktører på vej ind på markedet lige nu. Men selv hvis de kom, kunne forældrene jo bare vælge dem fra. De skal nok vælge steder, hvor deres børn er glade for at være. Det her handler i høj grad om, at forældrene skal kunne vælge mellem forskellige typer institutioner," siger familieordfører Louise Schack Elholm, og hvor har hun dog ret i det.

Lad os håbe Venstre holder fast i den holdning undervejs i forhandlingerne, og lad os så iøvrigt håbe, at de norske og svenske aktører snart får mulighed for at entrere markedet. De har overvejet det tidligere, men mødte samme modstand. Den genoptagne modstand fra Enhedslisten og FOA er forhåbentligt et udtryk for, at man godt kan se, at når det offentlige leverer en så ringe service, som det pt. er tilfældet, så skaber det en åbning for liberalisering og privatisering. Lad det bare komme.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.