Flere har den seneste tid udtrykt forundring over, at Region Syddanmark i disse år ikke benytter privathospitalerne i større omfang, end vi gør. Påstanden er, at vi kunne spare penge, hvis vi købte mere patientbehandling i det private. Vores erfaring er nu, at sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Men vi bruger faktisk den private sektor, når det er hensigtsmæssigt. Det helt aktuelle eksempel er den nye ret til hurtig udredning, som bliver indført i hele Danmark den 1. september. Regionsrådet besluttede den sidste mandag i april, hvordan vi vil udmønte den nye udredningsret her i Region Syddanmark.

Vi lægger op til at sikre de syddanske patienter ret til hurtig udredning ved at inddrage private aktører. Vi har besluttet, at i Region Syddanmark skal hovedregelen være, at hvis vores egne sygehuse ikke selv kan udrede en patient inden for én måned, tilbyder vi, at patienten kan blive udredt på et sygehus i en anden region eller i privat regi.

Det er netop et eksempel på, hvordan vi bruger private aktører i det syddanske sundhedssystem – når vores egne sygehuse ikke er i stand til at løse en opgave til en bestemt tid eller til en bestemt pris, beder vi om hjælp fra private aktører.

Det er vigtigt at understrege, at Region Syddanmark hele tiden er parat til at sende patientbehandlinger i udbud på det private marked, hvis vores egne sygehuse mangler kapacitet eller ikke er i stand til at levere ekstra behandlinger til en tilstrækkelig lav pris.

Som nævnt tidligere, gjorde vi hyppigere brug af privathospitaler for nogle år siden, og den sunde konkurrence har netop været med til at effektivisere vores egne sygehuse, så de i disse år er i stand til at levere ekstra behandlinger så billigt, at det ikke giver mening at udbyde dem i privat regi.

At de syddanske sygehuse er meget effektive i disse år vidner de årlige produktivitetsundersøgelser, som sundhedsministeriet udarbejder, om. Her har de syddanske sygehuse placeret sig som de mest produktive i hele landet – fem år i træk.

Vi bruger altså privatsektoren i Region Syddanmark. Den sikrer, at vi har et alternativ til vores egne sygehuse, hvis de ikke kan levere ekstra behandlinger til en tilstrækkelig lav pris eller ikke kan levere til tiden.

Historier om millioner af kroner i fratrædelsesordninger for ansatte læger og chefer i Region Syddanmark har fyldt godt i medierne i den seneste uges tid.

Kritikken går ikke på selve ordningerne, men på at de samme personer efter at have fået udbetalt godtgørelsen er fortsat i samme stilling.

Jeg har det fuldstændig ligesom de fleste, når det gælder gyldne håndtryk og store udbetalinger til chefer for at blive i jobbet, efter udløb af ansættelsesperioden. Det er forkert og uforståeligt.

Heldigvis er sagerne imidlertid mere nuancerede, end det umiddelbart kunne se ud til. Fakta er, at vi i to tilfælde inden for de seneste 5 år i Region Syddanmark har udbetalt fratrædelsesgodtgørelse til personer, som vi efterfølgende har valgt at bede blive nogle måneder endnu.

Den ene var en klinikchef og ledende overlæge på reumatologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som efter endt åremålsansættelse gik på pension. Desværre fik vi præcis nul ansøgninger, da stillingen efterfølgende blev slået op. Vi havde altså valget mellem at forringe behandlingen af gigtpatienter i Esbjerg fra marts 2012, eller at overtale lægen til at fortsætte, indtil vi kunne få besat stillingen med en kvalificeret afløser.

Af hensyn til patienterne forsvarer jeg gerne, at vi valgte det sidste. For netop hensynet til patienterne er langt vigtigere for mig end kritik i medierne – og tænk, hvordan kritikken havde lydt, hvis vi ikke havde fået løst situationen og sikret behandlingen fremover. 

I det andet tilfælde valgte vi at bede en tidligere lægelig direktør blive i sit job i 10 måneder længere, idet vi var i gang med at slanke direktionen på sygehuset og havde brug for netop denne persons kompetencer i dette forløb.

Også den beslutning står jeg gerne på mål for.

Selvfølgelig skal der være tungtvejende grunde til, at man først udbetaler en fratrædelsesgodtgørelse og dernæst genansætter personen. Men verden er ikke sort/hvid, og der kan forekomme enkeltstående tilfælde, hvor det af hensyn til patienterne kan være nødvendigt. For patienternes tarv må altid veje tungest.

For halvandet år siden fik vi en ny regering i Danmark. En af de første ting, den lovede danskerne, var en tillidsreform. Med Margrete Vestager i spidsen skulle der gøres op med proceskrav på de offentlige arbejdspladser og i stedet fokuseres på højere kvalitet og mere ansvar til de ansatte i hverdagen. 
Helt konkret stod der på side 63 i regeringsgrundlaget: 
”Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering”.
Og længere nede konstaterede regeringens arbejdspapir, at en sådan tillidsreform vil:
”forbedre kvaliteten og frigøre ressourcer til bedre service for borgerne, og det vil gøre faglig stolthed og arbejdsglæde til drivkraft i udviklingen i udvikling servicen til borgerne.”
Unægtelig flotte ord og målsætninger som jeg til fulde deler. Jeg valgte derfor at stille mig i spidsen for en kampagne mod unødvendige regler i Region Syddanmark i efteråret 2012 for at bakke op om regeringens planer for at gøre en indsats på området. Kampagnen ”Stop regelrytteriet” resulterede i 190 forslag, som vi nu arbejder videre med. Og den afslørede, at der er mange ting, vi kan gøre enklere og mere fleksibelt, så borgernes og patienternes behov i højere grad bliver hørt.
Jeg anerkender gerne, at det er hårdt arbejde og kræver tid at gennemgå de mange eksempler på ting, vi kan gøre smartere i samfundet. Men jeg blev alligevel skuffet, da jeg i november 2012 – midt under vores syddanske kampagne – hørte, at Margrethe Vestager ville opgive tillidsreformen, fordi hun ”havde svært ved at finde et gavebånd, der var langt nok til at slå rundt om pakken”.
I stedet erklærede ministeren, at hun ville gøre op med mistilliden ved at gøre op med de unødvendige regler ”én for én”.
Nu har økonomi- og indenrigsministeren så præsenteret resultatet i form af en hjemmeside med navnet: modernisering.nu
Her beskriver Margrethe Vestager forskellige regionale og kommunale projekter, der sigter mod at gøre velfærden bedre. På forsiden kan man blandt andet læse om det syddanske projekt ”Integrated Care”, hvor 66 praktiserende læger i Odense har indgået et samarbejde med Odense Universitetshospital, Region Syddanmark og Odense Kommune om at sikre bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne.
Det er da dejligt at blive rost for vores gode initiativ. Men hvad blev der af selve tillidsreformen og hele afbureaukratiseringsøvelsen? Jeg har forgæves surfet rundt på siden uden at finde et eneste eksempel, der vil give mere ansvar til de faglige medarbejdere i den offentlige sektor. Alle de fine ord om at give sygeplejersker og læger mindre dokumentation, færre regler og mere tillid er som forsvundet i den blå luft.
For realiteten er, at der kommet en masse nye krav og regler fra regeringen. Eksempelvis om strammere styring af økonomien i regionerne og kommunerne, selv om vi har haft bedre styr på udgifterne end nogensinde – og langt bedre styr på økonomien end staten. År efter år behandler vi flere patienter på vores sygehuse uden at overskride vores økonomiske rammer.
På samme måde skal medarbejderne gøre flere og flere ting ens for at undgå fejl. Men hvis vi er så bange for at begå fejl, mister vi også innovationen, arbejdsglæden og kreativiteten, der er så vigtig for hele tiden at finde på nye måder at gøre tingene bedre på.
Det er min forklaring på, hvorfor tillid og afbureaukratisering er vigtigt. Der findes stadig regler, som kun har til formål at dokumentere eller kontrollere – uden at det fører til bedre kvalitet. Så jeg fristes til at spørge : Hvad blev der af tilliden, Margrethe?