Økonomi
Foto: Colourbox

Stærk betalingsbalance sikrer kronen

08-02-2010 21:25 af Sille Wulff Mortensen
Overskuddet på den danske betalingsbalance, der i 2009 nåede imponerende 64,2 mia. kr., ruster Danmark mod udenlandsk spekulation.

Og i en tid, hvor usikkerheden blomstrer på de finansielle markeder har det altafgørende betydning. Det skriver cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea, i en kommentar til dagens tal.

"Det sikrer, at Danmark er forblevet i den lille eksklusive klub af europæiske lande, der indtil videre ikke er blevet ramt af en kraftig udvidelse af renteforskellen til Tyskland. På længere sigt er det er afgørende forudsætning for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi," påpeger han.

Overskuddet på betalingsbalancen skyldes ifølge Helge J. Pedersen egentlig en opbremsning i danskernes forbrug.

Stor risiko for dyk

Et fald i eksporten på 16 pct. modsvares således af et endnu større fald i importen på 21 pct. Men i takt med skattelettelser og lavere renter, forventer Helge Pedersen, at det danske forbrug igen vil stige.

Hvis det sker, uden at eksportvirksomhederne formår at vende det seneste års negative tendens, er et fortsat overskud på betalingsbalancen ikke en selvfølge fremover.

"Der er stor risiko for, at vi hen over sommeren vil se et stort dyk på betalingsbalancen, som i sidste ende vil kunne presse regeringen til at fremrykke de planlagte stramninger af finanspolitikken – til stor skade for det gryende opsving i den danske økonomi," skriver cheføkonomen.

Betalingsbalancen på 64,2 mia. kr. er tæt på den hidtidige rekord fra slutningen af 2005, hvor det akkumulerede overskud nåede knap 70 mia. kr.




borsen statistik bnt
Annonce:

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Sponsoreret af
 
Seneste økonominyheder
  Annonce
 

  Annonce