Økonomi
Foto: Bloomberg photos

Dansk landbrug i dyb gæld

08-05-2008 08:58 af Pernille Formsgaard
Relateret indhold

Borsen.dk

De danske landmænd forgælder sig i rekordtempo, og erhvervets samlede gæld steg i 2007 med 33 mia. kr. Det er den største stigning på et enkelt år nogensinde, skriver morgenavisen Jyllands-Posten.

Landmændenes samlede gæld nåede ved udgangen af 2007 op på knap 300 mia. kr., hvoraf en stadig større del er variabelt forrentet.

Erhvervets rentefølsomhed er forøget dramatisk de seneste år, og en rentestigning vil derfor være katastrofal, siger formand for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke.

"Det vil være en katastrofe for erhvervet, hvis renten stiger 2 procentpoint. Det vil medføre en enorm renteudgift og samtidig trykke jordpriserne," siger Peter Gæmelke til Jyllands-Posten.

På Fødevareøkonomisk Institut siger seniorforsker, Jens Hansen, at udviklingen er foruroligende.

"Lige nu er situationen fornuftig, fordi fødevarepriserne er høje og renten er relativt lav. Men hvis renten stiger yderligere, eller salgsprisen falder, har erhvervet kurs mod krise," siger Jens Hansen.




borsen statistik bnt

Opret nyt indlæg

Emne:



Tekst:



Du er ikke logget ind
Jeg har login til borsen.dk
Jeg er ny bruger

Brugernavn:

Indlægget er en del af Børsens aktiespil.

Annonce:
Seneste økonominyheder
  Annonce
 

Seneste debatindlæg

09.02.2010


  Annonce