Virksomheder Af
Omfanget af strejken blandt Ryanair-piloter vokser torsdag aften, da en dommer i Holland har afvist at blokere de hollandske piloter fra at deltage i strejken. Strejken træder i kraft fredag og omfatter flere europæiske lande.

Før torsdag var det kendt, at piloter fra Irland, Sverige og Belgien ville strejke med aflysning af 146 afgange i Europa til følge.

I løbet af torsdag sluttede de tyske piloter sig til. Det førte til aflysning af yderligere 250 afgange. Dermed er i alt næsten 400 afgange aflyst.

På en gennemsnitlig dag gennemfører Ryanair mere end 2000 afgange.

Torsdag aften kom så den hollandske domstols afvisning af Ryanairs krav om at blokere strejken.

Piloternes strejke bunder i utilfredshed med de manglende fremskridt i forhandlingerne om en overenskomst.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at 22 flyafgange vil blive påvirket af de hollandske piloters medvirken i strejken.

I retten fremførte Ryanair, at de hollandske piloters varsel kom for sent og efterlod luftfartsselskabet med for lidt tid til at forberede sig og intet andet valg end at aflyse flyafgange.

/ritzau/Reuters


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Tyrkiske aktier er nu mindre værd end Netflix

Rockwool i fokus efter opjustering

Her er ti danske aktier, som handles til discountpriser

Robot-rigmand har familie ombord i jagt på ny gevinst

Tilliden til Tyrkiets lira er helt væk - nyt stort fald på 6,9 pct

Verden rundt: Goldman Sachs vil hjælpe Tesla af børsen

AP Pension køber Skandia og vokser 32 pct

Tesla-grundlægger samarbejder med Goldman Sachs om afnotering

Hummel-boss: Tyrkisk uro presser vores omsætning