Virksomheder Af
En tidligere it-direktør i Rigspolitiet anker ikke sin dom i Atea-sagen, hvor offentligt ansatte blev bestukket.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Mikael Skjødt.

- Han mener ikke, at dommen er rigtig, men han ønsker at lægge sagen bag sig og komme videre, lyder det fra advokaten.

Michael Steen Hansen var først it-direktør i Region Sjælland og efterfølgende it-direktør i Rigspolitiet. Han blev dømt for at have modtaget rejser og dyre restaurantbesøg.

Der var tale om middage på nogle af Danmarks dyreste restauranter og luksuriøse rejser til steder som Las Vegas og Dubai. Det er gennem flere år løbet op i flere hundredtusinder af kroner.

I Las Vegas fik de blandt andet serveret cognac. Prisen for et glas: 160 dollar.

Retten i Glostrup idømte ham ti måneders fængsel, heraf syv måneder betinget.

I alt syv personer og Atea som selskab blev kendt skyldige ved Retten i Glostrup i juni.

Anklagemyndigheden mente, at der var tale om bestikkelse af de offentligt ansatte. Det skulle angiveligt være foregået for at "fastholde og udbygge" regionens samarbejde med Atea.

Ifølge anklagemyndigheden var der også tale om underslæb, da pengene til ture og middage var regionens.

Det har dommeren erklæret sig enig i.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansker jagter partnere til stabil kryptomønt

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Mens du sov: Trump kalder EU en fjende af USA

Geranium mister kok - ramt af udlændingeregler: "Jeg tror ikke vi nødvendigvis havde haft vores stjerner uden den udenlandske arbejdskraft"

Ratingkæmpe: Hvidvaskskandale er regnet ind i vurdering af Danske Bank

Ekspert: Trumps møde med Putin kan signalere ny verdensorden

B&O-topchef om haltende salg: "Ikke alle kvartaler er ens"

Nykredit vil investere i veje og broer med penge fra ny milliardfond

Analytiker: Handelskrig kan ramme Danske Banks handelsindtægter