B&O fortsætter fremmarch: Topchef er "tilfreds"
Henrik Clausen, adm. direktør i B&O.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.
Virksomheder Af
Bang & Olufsen fortsætter sin fremgang og lægger igen afstand til den krise, selskabet befandt sig i for ganske få kvartaler siden.  

Omsætningen fortsætter således med at vokse, indtjeningen er i plus for første gang i årevis, og topchef Henrik Clausen er "tilfreds" med udviklingen.

Overskuddet lander i det forskudte regnskabsår 2017/18 på 81 mio. kr. mod et minus på 117 mio. kr. sidste år. 

Omsætningen når 3,3 mia. kr., og det er en stigning på 11 pct. for helåret. 

"Vi er tilfredse med resultatet og de overordnede fremskridt i dette regnskabsår. Resultaterne afspejler vores fortsatte arbejde med vores forretningsplan, lancering af nye, innovative produkter og styrkelsen af vores brand og distributionssetup," udtaler topchef Henrik Clausen i en meddelelse til fondsbørsen.

For det seneste kvartal ser omsætningen imidlertid ikke helt så overbevisende ud: Den stiger med 6 pct. i fjerde kvartal og lander på 830 mio. kr. Igen-igen er det B&O Play-forretningen, der trækker læsset.  

Her stiger salget med hele 26 pct., men til gengæld ser det sløjt ud i det klassiske Bang & Olufsen-segment, der går markant tilbage med 8 pct. 

Henrik Clausen tog over i B&O for to år siden, da selskabet befandt sig i en større krise med store millionunderskud og en aktie, der havde fået store tæsk.

Men nu er Bang & Olufsen igen blevet en rentabel forretning, og aktiekursen er mere end fordoblet, siden Henrik Clausen overtog topchef-posten fra Tue Mantoni.

Bang & Olufsen består i dag af to forretningsben: Bang & Olufsen og B&O Play.

I Bang & Olufsen findes de dyreste produkter som tv og Beolab 90-højttalersættet til 500.000 kr., og varerne findes kun i Bang & Olufsen-butikker.

B&O Play befinder sig i et mere overkommeligt prisleje og henvender sig især til den yngre generation. B&O Play sælger bærbare højttalere, høretelefoner og stationære højttalere.

Opdateres


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storbank: Regnskab vil afsløre rygstød til Genmabs sællert fra Japan og prishop

Danfoss-boss skruer op for charmen over for talenter: "At kunne tiltrække de allerdygtigste er det, der kan gøre hele forskellen"

Analyse: Trump ser fjender overalt

Chefstrateg: USA-regnskaber vil vise fuld fart frem

Britisk medicinalselskab i vejret efter blokade af rivals kopiprodukt

TDC-boss siger snart farvel - nyt regnskab onsdag

Fik kapitalfond med: Nu er han i gang med opkøbsridt

DI om Trumps møde med Putin: "Glem ikke at EU og Kina også har topmøde i dag"

Tysk storbank melder om resultat markant over markedsforventning