Høj vækst i handel med virksomheder: Kapitalfonde vader i penge
Kapitalfonden Blackstone er blandt de store fonde, der har foretaget store opkøb i 2018
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Vi er ikke helt oppe på niveauet fra før finanskrisen, men aktiviteten på M&A-området er nu så høj, at rekorden fra 2007 er inden for rækkevidde, skriver Wall Street Journal.

Indtil videre i år er der annonceret opkøb og fusioner for 2,1 billioner dollar (13,4 billioner kr.), ifølge det finansielle analysehus Dealogic. Det svarer til en stigning på 56 pct. fra samme periode i 2017, og skyldes en styrket økonomi og virksomheder, der søger sammen for at sikre fremtiden imod markedsomvæltende kræfter fra teknologigiganter, skriver avisen.

Nærmer sig rekord fra 2007

Fortsætter det nuværende tempo vil 2018 slå rekorden fra 2007, da den globale M&A-aktivitet nåede 4,3 billioner dollar (27,5 billioner kr.).

I USA har der især været høj vækst i antallet af kapitalfonde, der køber virksomheder, hvor en stor del af købsprisen finansieres med gæld, et såkaldt LBO-opkøb (Leveraged Buyout, red.). Der er foretaget opkøb for 156 mia. dollar (998,4 mia. kr.), som efter en stigning på 44 pct. fra 2017 er det højeste niveau siden 2007.

Store fonde som Blackstone, KKR & Co., Carlyle Group og andre har lavet en række tocifrede milliardopkøb i dollar over den seneste tid, og dermed bidraget til udviklingen. Disse firmaer sidder i dag på en samlet kontantbase på over 6,4 billioner kr., som de skal investere, for at opnå de lukrative indtægter fra investorerne bag fondene.

Rejser penge i rekordfart

Hastigheden hvormed kapitalfondene har rejst penge i det seneste år, hvor der i 2017 blev rejst 3200 mia. kr., har skabt bekymring om hvorvidt fondene evner at bruge de mange penge på en profitabel måde, specielt med de nuværende høje værdiansættelser i aktiemarkedet.

Men de lave rentesatser fortsætter med at gøre det interessant for fondene at rejse penge og investere i virksomheder. Den gennemsnitlige pris-multipel for de opkøb, der er foretaget i 2018 lå på 6,36 gange driftsindtjeningen før renter, skat, af- og nedskrivning (ebitda), og holder det året ud, vil det også være det højeste niveau siden 2007, da gennemsnittet lå på 6,49 gange ebita.

Flere sælgere

Selv om værdiansættelserne er røget i vejret, så har det også været en faktor, der har givet anledning til flere handler, da flere sælgere har meldt sig på banen, fristet af værdiudviklingen.

Selv om der er sket en væsentlig stigning i værdien af de foretagne, gældsgearede LBO-opkøb, så er niveauet langt fra årene inden finanskrisen, da der i 2006 og 2007 blev foretaget sådanne handler for henholdsvis 641 mia. dollar og 610 mia. Dollar, skriver avisen, der citerer Dealogic for tallene.

Flere af de større kapitalfonde vurderer dog, at niveauet i det første halvår af 2018 ikke vil gentage sig i andet halvår, da de virksomhedssælgere, der afventede en skattereform i USA før et salg, nu har færdiggjort processen, og dermed vil færre virksomheder kommer på auktion efter dette.

Kommer der et dyk i aktiemarkedet, kan det også betyde, at kapitalfonden vil holde lidt på kontanterne, mens de venter på, at priserne nærmer sig en bund, vurderes det. 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Taxakunder raser over standardpriser der let kan lande på det dobbelte

Burberry brænder tasker, tøj og parfume for millioner

Brøndby sælger Christian Nørgaard til Fiorentina og opjusterer forventningerne

Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

EU vil stoppe dansk indgreb mod lastbiler

Torsdagens aktier: Mærsk trampede til tops og trak C25 i grønt

EU advarer om brexit-kollaps: Lange køer, nyt papirarbejde og stor økonomisk skade

Av: Ny bundrekord blandt selvstændige - historisk lav beskæftigelse

UBS: Danske Bank er den mest attraktive investering blandt nordiske banker