Trecifret millioninvestering: Lego-families pengetank køber op i pap-emballage til fisk
Andes Kirk Johansen medejer af Kirk Kapital, der nu går ind i emballage til fisk
Foto: Arkivfoto: Redstar
Virksomheder Af
Pengetanken Kirk Kapital ejet af Kirk-Johansen grenen af  Lego-stifter Ole Kirk Kristiansens familie køber for et trecifret millionbeløb 40 pct af Beck Pack Systems, der er storproducent af pap- og kartonemballage til fisk.

Aktiemajoriteten på 60 pct. beholdes af  holdingselskabet Insepa., der ejes af en fond, som i spidsen har Espersen-familien bag bl. a. milliardkoncernen A. Espersen, der forarbejder fisk.

Beck Pack gav i fjor et overskud efter skat på 44 mio. kr., 55 mio. kr. året før og over 200 mio. kr. de seneste fem år.

"Vi glæder os over det nye samarbejde. Beck Pack er globalt markedsledende, meget veldrevet og har leveret flotte resultater over en lang årrække. Kirk Kapital indtræder i ejerskabet af Beck Pack med en ambition om at bidrage til en langsigtet positiv udvikling af selskabet," siger adm. direktør i Kirk Kapital, Kim Gulstad.

Adm. direktør i Insepa og bestyrelsesformand i Beck Pack, Klaus B. Nielsen, ser frem til at få flere erfarne kræfter ind i sin bestyrelse.

"Vi oplever en positiv udvikling i Beck Pack, som vi nu sammen med Kirk Kapital skal sikre fortsætter. Beck Pack er en traditionsrig virksomhed med mange år i branchen, og vi er glade for at få en med-ejer ind, som også har øje for de langsigtede mål og udvikling af selskabet. Herudover ser vi frem til at få en kapitalstærk partner som Kirk Kapital med ind i vores bestyrelse og kunne trække på de erfaringer og kompetencer, som nu fremover kommer selskabet til gode, " siger Klaus B. Nielsen.

Beck Pack Systems har i over 50 år opereret i markedet for fødevareemballage og sælger sine såkaldte kartonnage-produkter over det meste af verden - bl. a. i  Argentina, Polen, New Zealand, Kina, USA, Korea, Peru og Vietnam. 75 pct. af produktionen foregår på fabrikken i Rønne på Bornholm og resten i Seattle, USA. 

Det familieejede investeringsselskab Kirk Kapital forvalter ca. 8 mia. kr. og kapitalen er investeret i virksomheder som Alliance+, Kompan og  PNO.


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Politiet måtte droppe en stor del af spektakulær OW Bunker-sag

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Rolls-Royce Cullinan bremser selv for zebraer og den slags

Hvis Italien går planken ud øges risikoen for at gældskrisen vækkes til live

Vancouver er mangfoldig og mageløs

Den nye Touareg kører som en stor Audi

"Mange spørger mig, hvorfor jeg ikke flytter til København"

Tre kulturoplevelser på Copenhagen Art Week

Kronik: Kan din virksomhed stå distancen?