Scheibye stopper brat i Novo-fonden: Tidligere Novo-boss bliver ny formand
Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt
Virksomheder Af
Novo Nordisk-fondens formand Sten Scheibye siger nu farvel og tak, så der fra 1. juli skal en ny formand for bordenden. Og det bliver Lars Rebien Sørensen, der sad ved roret som topchef i Novo Nordisk frem til 2016.

Samtidig overtager Lars Rebien Sørensen også formandskabet i Novo Holdings, der er gruppens investeringsselskab.

 Det afslører Novo-fonden i en pressemeddelelse.

For bare to måneder siden

Lars Rebien Sørensen har siddet i begge bestyrelser siden marts sidste år, og så sent som for to måneder siden blev han valg til næstformand i Novo Nordisk Fonden.

Men nu skal han altså helt til tops i kølvandet på Scheibyes noget pludselige exit, der altså ikke blev meldt ud i forbindelse med generalforsamlingen.

Pressemeddelelsen forklarer dog ikke, hvorfor Scheibye træder tilbage så kort tid efter. Han konstaterer bare, at han føler, at tiden var inde.

"Jeg mener, at det er det rette tidspunkt at videregive stafetten. Novo Nordisk Fonden afslutter i år den strategi, som jeg var med til at definere i 2013, og som jeg som formand har haft det overordnede ansvar for. Siden medio 2017 har vi i bestyrelsen arbejdet med at definere en ny femårsstrategi for fonden for 2019-2023. Lars Rebien Sørensen har naturligvis været med i udviklingen af den nye strategi, som han nu kommer til at stå i spidsen for," siger Sten Scheibye i pressemeddelelsen.

Steget til 5,8 mia kr

Scheibye har selv siddet som formand siden 2013, og under Scheibye er fondens uddelinger steget fra 687 mio. kr. til 5,8 mia. kr. sidste år.

 Fonden har uddelt 12,9 mia. kr. i de fem år, men der er nok at tage af. I perioden er Novo Holdings' samlede aktiver nemlig steget fra 201 til 358 mia. kr.

Lars Rebien Sørensen glæder sig til at tage plads for bordenden.

"Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings har med Sten Scheibye som formand været igennem en fantastisk udvikling. Det er et stort ansvar og et privilegium at være med til at gennemføre fondens nye strategi i de kommende år til gavn for menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet," siger han i pressemeddelelsen.

Nye næstformænd

Fondens nye næstformand efter Rebien bliver Marianne Philip, partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, mens Steen Riisgaard, tidligere topchef i Novozymes, bliver næstformand i Novo Holdings.

Novo Nordisk Fonden er den pengetank, der dels sikrer, at Novo-gruppens selskaber har noget at tære på, og dels yder støtte til "videnskabelige, humanitære og sociale formål."

Novo Holdings er derimod et investeringsselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden, og selskabet fungerer som holdingselskab for både Novo Nordisk, Novozymes og NNIT. Selskabet skal forvalte fondens aktiver.

En del af investeringerne er seed- og venturekapital til udviklingsselskaber, men selskabet køber også op i veletablerede virksomheder inden for life-science.


________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mød Nasa-topchefen der styrer robotterne på Mars

Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"