Koch: Kramer blev opsagt, der var for tæt aldersræs i toppen
By & Havns formand Carsten Koch har opsagt direktør Jens Kramer Mikkelsen.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
67-årige Jens Kramer Mikkelsen, der igennem mange år har været adm. direktør i Københavns store arealudviklingsselskab, blev tidligere på dagen opsagt på initiativ af bestyrelsesformand Carsten Koch.

Ifølge formanden har han igennem et halvt års tid overvejet situationen, der grundlæggende handler om risikoen ved høj alder i By & Havns organisation.

 "Jens Kramer og den anden topdirektør Michael Soetmann er tæt på hinanden aldersmæssigt, og som årene går stiger risikoen for, at de siger op med lidt for kort interval. Det er for stor en risiko for selskabet," siger Carsten Koch.

Han er selv med i kabalen, og den samlede risiko bliver ikke mindre af at han selv er 72 år, og slutter som formand i 2019.

"Katastrofescenariet er, at de to direktører siger op nogenlunde samtidigt, og at jeg ikke kan nå at få en ny direktør i spil. Så ville vi stå i en situation som jeg ikke kan anbefale til nogen," understreger Koch.

Hvordan er afskeden med Kramer rent juridisk?

"Det er ikke en fyring, men en opsigelse. Ordet har noget negativt over sig, men ikke i denne sag, hvor vi kan konstatere at Jens Kramer er en fantastisk dygtig direktør for By & Havn. Det er ikke en kritik af ham," understreger Koch.

Soetmann fortsætter i rollen som vicedirektør, og rekrutteringsprocessen i forhold til den ledige stilling som adm. direktør i arealudviklingsselskabet, går i gang så snart som muligt.



Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

Av: Ny bundrekord blandt selvstændige - historisk lav beskæftigelse

UBS: Danske Bank er den mest attraktive investering blandt nordiske banker

Nordea-boss om nyt aktiekøb i svensk kapitalforvalter: Vi vil se flere opkøb og partnerskaber

Handelskrigen har udløst kæmpe lussing til kinesiske aktier - amerikanske aktier er blevet strøget med hårene, men hvad nu?

Iværksætter vil have træning på arbejdspladser: "Du kan jo snildt skrive på din pc, mens du går på et løbebånd"

De ældre er jobmarkedets vindere: "Vi ansætter folk over 55 år, fordi det er det bedste"

Aktiestatus: Tæsk og stigninger til Pandora og storbankerne

Analytiker efter Pandoras prishug: "Nu får vi den reelle udvikling at se"