Virksomheder Af
Amerikanske Goldman Sachs, der er en af verdens største investeringsbanker, hentede i første kvartal overraskende store indtægter hjem på flere af sine forretningsdele.

I årets første tre måneder landede omsætningen fra investeringsaktiviteterne således på 1,79 mia. dollar mod ventet 1,71 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg News. Også indtægterne fra handel med værdipapirer endte bedre end ventet, da der her blev noteret en omsætning på 2,31 mia. dollar mod ventet 1,85 mia. dollar.

Samlet hentede Goldman Sachs i første kvartal indtægter på 10,04 mia. dollar, mens der blandt analytikerne var ventet noget lavere 8,75 mia. dollar.

"En solid udvikling på tværs af vores forretninger gav os gode afkast i første kvartal. Vi er godt positioneret til at servicere vores kunder, samtidig med at den globale økonomi fortsætter med at vise styrke, og centralbanker løsner lidt op for dele af deres pengepolitiske stimuli."

"Vi er også ved at udbrede vores kundebase og prøver at diversificere vores forretninger yderligere, så der kan genereres større omsætning og indtjeningsvækst for virksomheden," udtaler Lloyd C. Blankfein, bestyrelsesformand og administrerende direktør i Goldman Sachs, i regnskabet.

I dette års første kvartal endte indtjeningen per aktie på 6,95 dollar. Det var dermed en pæn forøgelse sammenlignet med samme periode året før, hvor indtjeningen per aktie lød på 5,15 dollar.

Oven på regnskabsoffentliggørelsen ser Goldman Sachs ud til at gå en positiv handelsdag i møde, da investeringsbankens aktie sendes op med 0,8 pct. til 259,95 dollar i det amerikanske formarked tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Bestseller-ejer Anders Holch udvider sin milliardforretning med opkøb og nyudviklet brand

Verner Panton løfter Frandsens lampevirksomhed til rekordresultat

Europæisk økonomi viser tegn på svaghed: "Sandsynligt at væksten vil gå et gear ned"

Uhyggelig ballet af høj klasse

OK18 i billeder: Højt humør foran forligsen

Superiværksættere: Her er 15 metoder til at lave exit på sin startup-virksomhed

EU og Mexico sender stikpille til USA og lander handelsaftale

Test: Olm Maserati er bedst i høj fart

Bondo: Eneste mulighed er løsning på alle områder