PFA investerer milliarder i britiske kontorfælleskaber
Direktør Michael Bruhn fra PFA Ejendomme er klar til at spendere adskllige milliarder på det internationale ejendomsmarked.
Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
PFA har sammen med amerikanske WeWork og London-baserede TH Real Estate sat et 5 mia. kr. stort projekt i søen i det centrale London.

Projektet omfatter moderne kontorfællesskaber i Devonshire Square i London.

PFA skyder forventet 2,25 mia. kr. i projektet. Det samme gælder TH Real Estate, mens WeWork står for 500 mio. kr.

Der er betalt omkring 2 mia. kr. for de centrale ejendomme, og hertil kommer en aftalt udviklingsplan, der ventes at løbe op i 3 mia. kr. over de næste ti år.
 
Hurtigst voksende leverandør

WeWork er den hurtigst voksende leverandør af servicerede kontorfællesskaber i verden, og TH Real Estate er en af verdens største ejendomsinvesteringsselskaber.

De tre partnere vil udvikle bygningerne til moderne og topdesignede kontorfællesskaber med den nyeste teknologi, god fleksibilitet og bred understøttelse af arbejdsfællesskaber på tværs af de virksomheder, der lejer sig ind.

Ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn har store forventninger til investeringen og de nye partnerskaber.

"Investeringen er en del af vores internationale strategi med fokus på megatrends som deleøkonomi og fleksible løsninger. Vi har erfaring med ejendomsmarkedet i London, og trods brexit er der kraftig vækst i markedet for nye delebaserede kontorkoncepter, hvoraf dette vil blive det første af sin slags i vores portefølje," siger han.

Google og Amazon i nærheden


Han tilføjer, at en række store tech- og medievirksomheder har valgt at etablere deres europæiske hovedkvarterer i området, herunder Google og Amazon, og meget tyder på, at London er ved at udvikle sig til Europas centrum inden for tech-industrien.

Det er mindre end 14 dage siden, at PFA Ejendomme meldte ud, at pensionsgiganten ville være langt mere offensiv inden for internationale investeringer uden for landets grænser - primært fordi danske ejendomme er kommet op på et meget højt niveau.

Til Børsen har Michael Bruhn oplyst, at han forventer en forøgelse af PFA's aktivmasse inden for fast ejendom fra 53 mia. kr. i dag til 65-70 mia. kr. i løbet af de næste fire år. Heraf ventes 75-80 pct. af opkøbene at foregå i udlandet.

60.000 kvadratmeter


Området, der er købt, består af 13 bygninger fordelt på ca. 60.000 kvm, hvoraf de 80 pct. er kontorer med en mindre andel tilhørende detailhandel. Ejendommen skal efter investorernes plan repositioneres ved hjælp af WeWorks live/work/play-koncept sammen med moderniserede arbejds-, event- og fællesarealer.

"Ved at aktivere ejendommen yderligere kan vi frigøre et enormt potentiale og maksimere værdierne," siger partner i WeWork, Rich Gomel.

Adm. direktør for WeWork i Europa, Eugen Miropolski:

"Vi ser frem til at hjælpe vores partnere med at bygge videre på det aktive fællesskab, som allerede eksisterer i "the Square."


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank og Nordea får millionbøder af EU's børstilsyn

Konkurrent øger spænding om Vestas-aktien: Er prispres overstået?

Simon Lajboschitz vil skabe sit eget brand: "Jeg vil helst ikke være kendt som milliardærens søn"

Stigende udgifter til piloter rammer Ryanairs pengepung

Det skriver medierne: Spekulanter bygger løs uden at have lejere på hånden

Verden rundt: Tesla beder leverandører om penge tilbage

Mens du sov: Trump tordner mod Irans præsident: Du skal aldrig nogensinde true USA igen

Fuld handelskrig nærmer sig efter G20-møde

Mens du sov: Aktienervøsitet i Japan efter Trump-trusler og dollarfald