Zara-ejer løfter driftsoverskud til 32 mia efter butiksåbninger og højere salg
Seneste resultater fra Inditex, der blandt andet står bag Zara-kæden.
Foto: Colourbox
Virksomheder Af
Spanske Inditex, der er en af verdens største modekoncerner og kendt for tøjkæden Zara, løftede resultaterne sidste år, hvor åbninger af nye butikker og højere salg trak op.

Inditex nåede i regnskabsåret 2017, der løb til udgangen af januar, en omsætning på 25,3 mia. euro (ca. 189 mia. kr.), hvilket er en vækst på 9 pct. sammenlignet med året før. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet et salg på 25,4 mia. euro.

Inditex er nu oppe på 7475 butikker på tværs af verden, efter at der i løbet af året er kommet 183 til. Væksten renset for nye butikker var på 5 pct., men fremgangen har været aftagende i anden halvdel af året.

Det spanske selskab løftede driftsoverskuddet (ebit) 7 pct. til 4,31 mia. euro (ca. 32 mia. kr.), hvilket var på linje med de 4,28 mia. euro, som analytikerne havde ventet.

For 2018-regnskabsåret giver Inditex ikke forventninger om selskabets finansielle resultater, men selskabet kan fortælle, at den første halvanden måned af året har budt på en vækst på 9 pct.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter kuldsejlet plan om at sælge TV2: Mette Bock holdt model for salget skjult for de andre partier i månedvis

"Hvis du er lykkelig med et 9-5-job, så bliv der. Hvis ikke, så læg en plan for, hvordan du kan slippe ud"

Niels Lunde: Jens Mathiesen, hvorfor fortæller du ikke bare sandheden?

Velhavere taber millioner på storsatsende tandlægekæde

Forlig i sag om "helt ekstremt" forløb i sag om udbudsfusk på Bispebjerg Hospital

Skako lander største kontrakt i 20 år

Conferize topchef er optimist trods kursfald: Vi er snart klar med nyt til investorerne

Berlingske Media køber Euroinvestor-portaler for 23 mio. kr.

Ny minister om Danske Banks hvidvasksag: En skamplet og skandale