Arla under massivt pres - nu sætter Peder Tuborgh gang i stor sparerunde
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix
Virksomheder Af
Mejerigiganten Arla Foods har de seneste måneder været udsat for et stigende økonomisk pres, som nu udløser en omfattende sparerunde i koncernen, skriver Finans.

Arlas topchef, Peder Tuborgh, har netop internt i selskabet udstukket rammerne for spareplanen, erfarer Finans. Spareplanen indebærer blandt andet, at der skæres voldsomt i al mødeaktivitet, rejseaktivitet, markedsføring, udviklingsudgifter og konsulentudgifter mm. Derudover indføres et ansættelsesstop, som indebærer, at kun de mest kritiske stillinger genbesættes.

Mellemlederne hos Arla har allerede fået udleveret rammerne for planen, og Arla vil i løbet af april afsløre, hvor stor den samlede besparelse bliver, og om planen indebærer fyringer.

Som tidligere beskrevet af Finans har Arla gennem flere år været ude af stand til at holde trit med sin vigtigste konkurrent, den hollandske mejerisværvægter Royal FrieslandCampina, RCF, som præsterer markant højere indtjening end Arla. De seneste måneder er presset på Arlas indtjening og konkurrenceevne blevet voldsomt forstærket, så selskabet nu også overhales af andre konkurrenter.

"Allerede i efteråret 2017 igangsatte satte vi et stort flerårigt effektiviseringsprogram, men de seneste måneder er presset på vores indtjening øget. Det har skabt en brændende platform, som gør, at vi må fremskynde og forstærke en række sparetiltag," forklarer Peder Tuborgh.

Det aktuelle pres på Arlas indtjening og konkurrenceevne skyldes blandt andet, at selskabet har en langt større valutaeksponering end konkurrenterne.

"Alene det seneste års kursfald på pund koster os et stort trecifret milliontab i danske kroner," siger Peder Tuborgh.

Spareplanen blev meldt ud internt i Arla for få dage siden, og Peder Tuborgh vil endnu ikke oplyse, hvor stor den samlede besparelse ventes at blive, ligesom han ikke vil kommentere på spørgsmålet om, hvorvidt der bliver tale om fyringer.

"Af respekt for medarbejderne kan jeg ikke kommentere på de to emner. Det er endnu for tidligt i processen," siger Peder Tuborgh til Finans.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Biotekkomet stiger 40 pct efter gennembrud i kamp mod dødelig muskelsygdom

Har Danmark verdens bedste restaurant? Det bliver afgjort i aften

Analyse: Per Banks store plastikoperation

Kineserne svarer igen på amerikansk toldmur: "Trump ved, at han er oppe mod en formidabel modstander"

Aktier: Mærsk og DSV blev trukket ned af ulmende handelskrig

Her er Mette Bocks ultimatum til de røde partier: Tag imod det eller forlad medieforhandlingerne

Nets køber polsk e-betalingsselskab for 550 mio kr

Jyske Bank sender ny investor-robot i kamp mod Danske Banks June - og bliver en tand dyrere