Mærsk tvivler på at finde savnede søfolk i live
Håbet svinder for de forsvundne søfolk på det brændende "Maersk Honam".
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Virksomheder Af
Fire besætningsmedlemmer er fortsat savnede efter en brand på skibet "Maersk Honam" tirsdag, og sandsynligheden for at finde personerne i live er efterhånden lille.

Chancerne er torsdag aften så små, at driftsdirektør for Maersk Line Søren Toft til DR meddeler, at det er "overvejende sandsynligt", at de savnede er omkommet.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at det er overvejende sandsynligt, at vores fire savnede besætningsmedlemmer nok er omkommet, siger han til DR.

Eftersøgningen pågår stadig understreger han. Tidligere torsdag skrev Mærsk i en meddelelse, at håbet for at finde de savnede kolleger svandt time for time.

- Vi er i kontakt med familierne, og de ved, at tiden, der er gået, tragisk nok mindsker sandsynligheden for at finde deres elskede i live, siger Søren Toft i torsdagens pressemeddelelse.

De savnede er fire mænd - to filippinere, en inder og en sydafrikaner.

Sent onsdag meddelte Mærsk, at en thailandsk mand var død, efter at han sammen med 22 andre besætningsmedlemmer var blevet evakueret fra det brændende skib tirsdag.

Af de overlevende er to personer - en thailænder og filippiner - hårdt kvæstet.

De er på et indisk fartøj på vej mod kystbyen Thiruvananthapuram i den sydlige del af Indien sammen med et tredje besætningsmedlem, der er med af sproglige årsager.

De øvrige 19 besætningsmedlemmer er på et andet skib, der har kurs mod Kochi i den sydvestlige del af Indien, hvor der vil være mulighed for medicinsk behandling og krisehjælp.

Søren Toft fortæller DR, at branden startede med en brand i et af skibets lastrum. Årsagen er ukendt.

Skibet var på vej fra Singapore til Suez, da branden brød ud.

I første omgang forsøgte besætningen selv at slukke branden, men det mislykkedes.

I redningsaktionen har Maersk Line også involveret andre af selskabets skibe, som befinder sig i nærheden af "Maersk Honam". Det drejer sig om "MSC Lauren", "Edith Mærsk" og "Gerd Mærsk".

"Maersk Honam" er 353 meter langt og 53,5 meter bredt og bygget i 2017. 7860 containere er om bord på skibet, som har plads til over 15.000 containere.

/ritzau/Finans


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Afkast på flere hundrede procent? Det har ejerlejligheder leveret siden 1992

Aktier: Prisboom på olie sender Wall Street på weekend med plusser

EU's bileksport til USA kan blive halveret: "Vil blive mødt med lige så stor straf"

Efter to år på børsen: Lauritz.com blandt Nordens værste aktier

Airbus advarer Storbritannien: 14.000 job på vippen

Ugen der kommer: Investorernes kæledægge er sikker havn

Helle Ib: Ingen afstemning så langt øjet

Kronik: Nu forstår jeg bedre Donald Trump

Voldsom eskalering af handelskrig: Trump truer med 20 pct straftold på biler fra EU