Ny oplader til elbil kan oplade bilen på 10 min
Det danske firma Nerve Smart Systems har skabt et nyt opladningssystem til elbiler, der gør, at elbilen kan oplades på blot 10 minutter. Derudover benytter ladestationen et batteri, og kan derfor sparer meget i el, og hele tiden tilbyde strøm, selvom el-n
Virksomheder Af
Fremtidens opladningsstation til elbiler er skabt af danske hjerner. En ny teknologi udviklet af Nerve Smart Systems gør det muligt at oplade sin elbil på under 10 minutter.

Den danske virksomhed Nerve Smart Systems har med en kapitalindsprøjtning på over 25 mio.kr. fra både EU og private investorer kastet sig ind i opladningsmarkedet til elbiler.

"Vores teknologi er helt overlegen. Vi kan oplade din bil på under 10 minutter fra den er helt tom," siger Jesper Boie Rasmussen, adm. direktør for Nerve Smart Systems.

Ingen gør det på samme måde

Der er i dag 10.000 elbiler i Danmark, og frem til 2020 vurderer Energistyrelsen, at salget af elbiler vil stige, så hver 10 bil i 2020 er en elbil. De elbiler kan i fremtiden blive opladet på Nerve Smart Systems elopladere, der lander på markedet i midten af 2019, men har de første prototyper ude i sommeren 2018.

Hvert år stiger efterspørgslen på elbiler, men det tilbagevendende problem er gang på gang, at opladningen tager lang tid og trækker på elforsyningen. Nu præsenterer Nerve Smart Systems et opladningssystem, Nerve Switch, hvor batteriet har en batteriboks som reserve, så bilerne undgår at skulle stå uden el og være presset af et overbelastet elnetværk. Derudover kan bilen blive opladet på under 10 minutter, lige nok til at få sig en kaffe og en tissepause på tanken.

"Det er ulig noget andet, som man ser rundt omkring at benytte en batteripakke, som vi gør. Med Nerve Switch teknologien går vi ind og styrer hver enkelt battericelle i pakken, og det er det, som tænder alle de folk, som vi snakker med. Vi er i gang med at snakke med mange af de store spillere. Der er ingen som gør det på samme måde, som vi gør. Og vi har selvfølgelig søgt patent på løsningen," siger Jesper Boie Rasmussen.

Jesper Boie Rasmussen ønsker endnu ikke at komme ind på, hvilke store spillere de er i dialog med. Men da opladeren til elbiler både er til tankstationer, indkøbscentre, private og lufthavne, er der tale om både udenlandske og danske aktører.

Syv gange så hurtigt

I dag benytter opladningsstationer 50kW til at oplade elbiler, men med de nye opladningsstationer vil stationerne benytte en hastighed der er op til syv gange så hurtigt, nemlig 350 kW. Her er Nerve Smart Systems ikke de eneste på markedet, da andre virksomheder også har opladere med samme kapacitet på vej, men hvor virksomheden skiller sig ud er ved at udnytte energien optimalt, og kunne give forbrugere en oplevelse af altid at kunne få el til bilen.

"Det at sætte en bil til sådan en hurtig opladning, det er virkelig noget, som belaster elnettet. Ved at vi sætter et batteri ind i mellem elnettet og elbilen, så mindsker man belastningen på el-nettet markant," siger Jesper Boie Rasmussen.

Nerve Smart Systems er langt fra de eneste spillere på el-opladningsmarkedet, hvor virksomheder som ABB og Porsche har lanceret opladere, der også vil kunne oplade hurtigt. Men her er udfordringen for disse virksomheder, at de ikke har en batterireserve, og ikke kan måle batterieffektiviteten i de enkelte celler, hvilket gør at Nerve Smart Systems, kan udnytte energien optimalt og mest muligt. Men ifølge Jesper Boie Rasmussen er der ingen af konkurrenterne, som laver det samme.

"Vi er allerede i dialog med vores konkurrenter i dag, men ser dem nærmere som kommende kunder, da jeg tror alle vil være interesseret i den batteripakke, vi har udviklet. Der kommer helt sikkert også nogle andre, der gerne vil levere en batteripakke, men der har vi bare en teknologi, som er helt overlegen. Vores konkurrenter lige nu har brug for højeffekt elektronik, for at kunne drive deres opladere, og højeffekt elektronik er dyrt. Men vi kan undgå det, da vi kan styre batteripakken direkte, hvor vi styrer de enkelte celler i hvert modul. Så kan vi levere en ydelse, som andre ikke kan," siger Jesper Boie Rasmussen.

Kun til nye biler

De nye opladningsstationer som Nerve Smart Systems bringer på markedet vil dog kun kunne oplade de nyere elbiler, som bliver lanceret i efteråret. For ældre elbiler har ikke kapacitet til at kunne udnytte opladningen optimalt.

"Bilerne skal selvfølgelig også have kapacitet til at kunne benytte opladningen, og derfor vil ældre elbiler ikke kunne lade med den fulde effekt på vores opladningsstationer." siger Jesper Boie Rasmussen.

kpou@borsen.dk

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mød Nasa-topchefen der styrer robotterne på Mars

Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"