Dagrofa fyrer topchef Per Thau - bestyrelsesformand Jesper Lok tager over
Per Thau har været topchef i dagligvarekoncernen Dagrofa siden 2010. Nu går koncernen på jagt efter hans afløser. Imens står bestyrelsesformand Jesper Lok for den daglige drift.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 15.15 Dagrofa siger farvel til koncernchef Per Thau, der har stået i spidsen for supermarkedskoncernen siden 2013. Bestyrelsesformand Jesper Lok leder virksomheden, indtil en ny direktør er på plads.

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

Fyringen sker i forbindelse med "en ny, offensiv satsning i sigte," lyder det.

"Med en ny kapitalstruktur og med nedlukningen af Kiwi går Dagrofa ind i en ny fase. Bestyrelsen har konkluderet, at tidspunktet samtidig er det rette til at finde en ny chef for Dagrofa," udtaler Jesper Lok.

Ny strategi - ny topchef

Bo Rygaard, der er formand for KFI Erhvervsdrivende Fond, en af hovedejerne i Dagrofa er enig i ledelsesskiftet.
 
"Sammen med bestyrelsen i Dagrofa har vi vurderet, at den næste del af Dagrofas strategiske udvikling skal ske med ny CEO", siger han.

"Vi er glade for, at Jesper Lok har sagt ja til, midlertidigt, at sætte sig i førersædet, så vi kan tage fat på det arbejde".

Held og lykke fra hovedpersonen

Hovedpersonen selv udtaler sig også i forbindelse med sin fratrædelse.

"Jeg har haft glæden af at arbejde sammen med engagerede kolleger i Dagrofa siden 2010. Vi har været på en spændende rejse, præget af store forandringer senest lanceringen af Meny og afviklingen af Kiwi. Jeg ønsker Dagrofa held og lykke på vejen og glæder mig til nye udfordringer," siger Per Thau.
 
I Danmark har Dagrofa 522 butikker. Koncernen står bag kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb. Koncernen omsatte sidste år for omkring 18 mia. kr. og har 14.500 ansatte.


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Politiet måtte droppe en stor del af spektakulær OW Bunker-sag

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Rolls-Royce Cullinan bremser selv for zebraer og den slags

Hvis Italien går planken ud øges risikoen for at gældskrisen vækkes til live

Vancouver er mangfoldig og mageløs

Den nye Touareg kører som en stor Audi

"Mange spørger mig, hvorfor jeg ikke flytter til København"

Tre kulturoplevelser på Copenhagen Art Week

Kronik: Kan din virksomhed stå distancen?