Færre mellemlandinger sænker passagertallet i København
Københavns Lufthavn noterede en nedgang i antallet af passagerer i januar.
Foto: Scanpix/Michael Bothager
Virksomheder Af
Der var bedre plads til de rejsende, der benyttede Københavns Lufthavn i januar.

Her var det samlede passagertal nemlig 2,7 procent lavere end samme måned sidste år.

Det skyldes hovedsageligt en nedgang i antallet af europæiske afgange, herunder mellemlandinger.

- De seneste måneder har vi set en tendens til, at færre bruger Københavns Lufthavn som mellemlanding, specielt til europæiske destinationer, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør.

Til gengæld var der en lille fremgang i antallet af charterpassager og på de interkontinentale ruter, som man netop har lagt et stort arbejde i at tiltrække.

- Sidste år åbnede vi en ny rute til Delhi i Indien, og i år åbner Cathay Pacific en rute til Hong Kong, ligesom Air China begynder at flyve til Beijing, siger Thomas Woldbye.

Air Berlins konkurs sidste år kan fortsat mærkes på passagertallet, ligesom Easyjets reduktion af antallet af afgange til London også sætter sine spor.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo-ejer overhalet på målstregen i kamp om Sivantos

PFA-direktør: Altid ærgerligt at miste partnere

Fodboldøkonom: Sådan står Brøndby efter tabt mesterskab

Kendt bøfkæde mistede millioner sidste år

Bakkafrost-direktør: Derfor vil laks fortsat skabe god værdi for aktionærer

Novo Nordisk: Vi kan få en vinderposition på stamceller

Blodbad på vestegnen: Brøndby-aktien styrtdykker

Nordnet: Brøndbys aktie-blodbad er "helt igennem retfærdigt"

Teknisk analyse: Pas på Bavarian - køb disse to i stedet