Trods vækst på 3000 pct.: Lokal gazellevinder går konkurs
Foto: Arkivfoto: Jonas Pryner Andersen
Virksomheder Af
Det er blot få måneder siden, at handelsvirksomheden Senobis fra Næstved blev kåret som årets Sjællandske gazelle-vinder med en vækst på næsten 3.000 pct. fra 2013 til 2016.

Nu er selskabet gået konkurs, oplyser Skifteretten i Næstved. Det skete onsdag formiddag.

De seneste årsregnskaber har ellers vist en kraftigt stigende bundlinje med et overskud før skat på mere end 4 mio. kr. i 2016, som er det seneste regnskab, selskabet har afleveret.

Økonomi hænger ikke sammen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ejer og adm. direktør Thomas Skov Nielsen.

Men til Sjællandske Medier forklarer han, at økonomien alligevel ikke kunne hænge sammen:

"Det har ikke været muligt at skaffe den kapital, som skal til for at drive selskaberne videre," siger Thomas Skov Nielsen til lokalmediet om Senobis og søsterselskabet Euro Outlets.

Problemer med at afsætte varer


Han startede Senobis i et lille lokale i Næstved i 2010, fordi han som sælger i Mars Danmark undrede sig over, at der ikke var dagligvareprodukter målrettet det grønlandske marked.

Handelsvirksomheden, som sælger alt lige fra makrel til æggepulver, blev kåret den 30. november som region Sjællands hurtigstvoksende virksomhed efter en heftig vækst på 2950 pct. fra et bruttoresultat på 548.000 kr. til 16,7 mio. kr. i 2016.

I forbindelse med kåringen fortalte han i et interview, at med en forholdsvis lille Grønlandsk befolkning på omkring 56.000 indbyggere har Senobis nogle gange været nødsaget til at bestille for store partier af varer hjem på grund af krav fra leverandører.

Problemet med at afsætte varerne har Thomas Skov Nielsen og Senobis løst ved at udvide forretningen til at åbne et outlet-center i Næstved og fem andre steder ved navn Euro Outlets. Her sælges de varer, som de ikke har kunnet få afsat.

"I fremtiden vil vi gerne bruge mere energi på vores outlet og i vores samarbejde med Grønland. Vi kan nok blive to-tre gange større. Vi skal være der, hvor vi kan få lov at gøre en forskel," lød det fra Senobis-direktøren.

Euro Outlet blev også erklæret konkurs onsdag formiddag.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Presset Arla-boss skal spare 3 milliarder i største sparerunde nogensinde - intet er fredet

Antallet af solgte ejerlejligheder dykker med knap 20 pct

Mens du sov: Tobaksgigant falder 15 pct trods opjustering - Apple falder knapt 3 pct

Så gik den ikke længere: Hårdt ramte teknologiaktier sendte det amerikanske marked på retræte torsdag

Kloakbombe under Hovedstadens Letbane: Bliver knap 1 mia. kr. dyrere for samfundet

Det skal du vide om aktiemarkedet fredag

Børsen mener: Vi vil så gerne have, du siger lidt mere, Snabe

Mens du sov: Skal Kim Jong Un og Trump mødes i Sverige?

Lars Larsens og Jørgen Mads Clausens flysats har kostet dem millioner: Nu slipper pengene op