Parkens formand: Naturligt at direktør skiftes ud efter 15 år
Bo Rygaard, bestyrelsesformand i Parken.
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Virksomheder Af
Opdateres 16.25. Efter 15 år i Parken Sport & Entertainment og en årrække på den absolutte toppost er Anders Hørsholt fortid i selskabet per dags dato.

Bestyrelsesformand i selskabet Bo Rygaard afviser, at der er tale om en fyring.

Den PDF-fil, fondsbørsmeddelelsen er leveret i, har filnavnet "Opsigelse AH".

"Der er ingen dramatik i Anders' afsked. Det er en velovervejet ting, og jeg har brugt en del tid sammen med Anders på, hvordan den bedste vej frem var for selskabet."
  "Vi er meget tilfredse med selskabets udvikling, så der er ingen større ændringer på vej," siger Parken Sport & Entertainments bestyrelsesformand, Bo Rygaard, efter administrerende direktør Anders Hørsholts exit.

Hyrer kommerciel direktør


Han fortæller, at timingen i afskeden hænger sammen med, at Katja Moesgaard tiltræder som kommerciel direktør den 1. februar.

Hun kommer fra en toppost i DBU's kommercielle afdeling.

"Afskeden kommer nu, hvor en ny direktør kommer ind i selskabet, så det er et naturligt tidspunkt at lave skiftet på."

"Hun kommer til at dække mange af de områder, som Anders tidligere har dækket," siger formanden.

Stopper helt i Parken


Anders Hørsholt har været i Parken Sport & Entertainment i 15 år. Men fra dags dato er det ifølge Bo Rygaard slut. Der er ikke lagt op til, at Anders Hørsholt skal have nogen funktion i Parken Sport & Entertainment.

"På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om et samarbejde. Men man skal aldrig sige aldrig."

"Vi skilles som venner og i fin, fælles forståelse," siger Bo Rygaard.

Tavs om afskedspakke


Han ønsker ikke at fortælle, om eller hvilken afskedspakke, Anders Hørsholt tager med sig fra selskabet.

"Det hører til privatlivets fred, hvad man forlader selskabet med herinde. Det er vi for professionelle og for store til at inddrage pressen i," siger Bo Rygaard.

Det skal dog fremgå af selskabets regnskab for 2018.

Posten som administrerende direktør overtages af Jan Harrits, der har stået i spidsen for Lalandia indtil nu.


Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk it-komet sigter mod børsen i juni

Antydning om aftalt spil fik Johan Schlüter op i det røde felt

Jysk bankboss efter konkurs: "Det er ærgerligt at skulle være den, der lukker og slukker"

Ekspert: Alle taber på bankkonkurs - men god løsning

Private investorer tager gevinst hjem efter vild Genmab-stigning: Sælger for 100 mio

Medie: Bagmandspolitiet rejser tiltale mod Genan-stifter og revisor i svindelsag

Problembank giver op: Sparekassen Vendsyssel overtager Østjydsk Bank

Unicef-chef går af efter klager om upassende opførsel

Genmab-boss om sin 5,4 mia store kassebeholdning: "Jeg kan let bruge 300 mio dollar, let"