Jesper Kasi Nielsen taber sag om skatteregning på et trecifret millionbeløb
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Kasi-Jesper taber stor sag om skatteunddragelse i Østre Landsret. Skat havde ikke de rigtige forudsætninger for at give tilladelse til en skattefri
 
"Der er en stærk formodning for, at skatteundgåelse reelt var et hovedformål med omstruktureringen," konkluderer landsretten.

Det er en skatteregning i omegnen af 245 mio. kr., der har været på spil i Østre Landsret, hvor Skatteministeriet har stået over for Jesper "Kasi" Nielsens familieselskab Kasi Aps.

I 2014 gav Landsskatteretten Skat medhold i sagen, og det er den dom, Østre Landsret stadfæster.

De glade Pandora-dage

Sagen går tilbage til dengang, der var god stemning mellem smykkegiganten Pandora og Jesper Nielsen, som stod for udrulningen af de danske smykker i bl.a. Tyskland, Østrig og Schweiz.
 
Så god stemning, at de gerne ville udvide samarbejdet til flere europæiske lande, og derfor godkendte Skat tilbage i 2009, at Kasi Aps og Pandora kunne samle salgsaktiviteterne i selskabet Pandora Jewelry Central Western Europe (CWE) skattefrit. 

Men i 2010 gik Pandora på børsen med det resultat, at Jesper Nielsen blev købt ud og kunne score gevinsten fra salget uden at betale skat, og det fik Skat til at tvivle på hensigterne bag stiftelsen af Pandora CWE ift. om det udelukkende blev arrangeret for at undgå at betale skat.

Derfor trak Skat tilladelsen tilbage, og Jesper Nielsen stod pludselig til at skulle betale skat af salget til Pandora for omkring 1 mia. kr., selvom han hævdede, at han intet vidste om børsnoteringen, da han stiftede Pandora CWE.

Urigtige forudsætninger

Østre Landsret vurderer nu, at "det var berettiget, at Skat havde tilbagekaldt tilladelsen."

"Landsretten har i dommen lagt vægt på det korte tidsforløb, og at der fra parterne blev lagt et tidsmæssigt pres på Skat, der først meget sent i forløbet fik relevante oplysninger, som parterne havde kendt til i længere tid, og som man vidste var af væsentlig betydning for Skats afgørelse," lyder det i dommen.

"Efter rettens opfattelse havde parterne endvidere ved oplysningen om, at man ikke så, at der inden for en periode på de næste 3 år ville ske et salg, bibragt Skat en urigtig forudsætning, som ansøgerne vidste var væsentlig for Skat," står der videre.

Jesper Nielsen siger til Børsen, at han har tænkt sig at anke sagen til Højesteret.

"Yes, den er meget principiel," skriver han i en sms.


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Velhavende familier skyder formue i tre år gammelt sneakersfirma

JP Morgan: Læger er spændte over Novos diabetespille

Headhunter om ny finanschef: Hun er en "gave for Mærsk"

Niels Lunde: Kære finanssektor, her er otte grunde til, at I har et problem

Genmab-topchef om skæbnen for Darzalex: "Det er for tidligt at sige, at potentialet er komplet væk"

S og SF forlader medieforhandlinger: Nægter at acceptere Mette Bocks ultimatum

Formueforvalter: Vil du sikre dit afkast så luk ørerne

Teknisk analyse: To aktier i hånden og Genmab på taget

Canada legaliserer cannabis: Antænder aktiefest og nyt milliardmarked