Fullrate-rigmand skyder millioner i dansk startup
Stig Myken (i midten) var medstifter af it-succesen Fullrate, der blev solgt til TDC. Nu har han investeret et millionbeløb i Advokurser.
Virksomheder Af
En gruppe danske iværksættere får nu et stort rygstød. 

 Således har Kristian Madsen, Daniel Friis, Peter Fredslund og Jens Bang Liebst, der for tre år siden startede Advokurser, fået Fullrate og Hiper-rigmanden Stig Myken med i ejerkredsen. It-iværksætteren skyder i den forbindelse et ukendt millionbeløb i virksomheden og indtræder som bestyrelsesmedlem. 

Advokurser har siden efteråret 2014 tilbudt advokatfirmaer ubegrænset adgang til efteruddannelse og kompetenceudvikling for et fast månedligt beløb.

"Virksomheden har vist at skabe stor værdi for advokater i hele landet. På Advokursers portal kan advokater nemt og effektivt tilgå efteruddannelseskurser, som holder dem opdateret og skarpe på den seneste udvikling inden for deres felt. Jeg ser generelt et kæmpe potentiale inden for digitale læringsmidler, og her er Blueprint Learning (firmanavn for Advokurser, red.) førende på det danske marked," siger Stig Myken i en pressemeddelelse. 

Udvider koncept 

Advokurser slås mod etablerede spillere som JUC, Advokaternes HR, Danske Advokater og DJØF. 

 For at få en større bid af markedet for efteruddannelse lancerede virksomheden i august Revikurser, der som navnet antyder retter sig mod revisionsbranchen. 

Samtidig har man ansat Anders Breinholst som ny adm. direktør. Han stiftede i 2010 ebogs-selskabet Riidr, som i 2014 blev solgt til JP/Politikens Hus. Han kom til Advokurser fra en stilling som kommerciel direktør i it-selskabet Pubfront. 

At der fortsat er lang vej for Advokurser, bevidner det nye regnskab fra 2016/17 om. Ganske vist steg bruttofortjenesten en tand fra 154.000 til 284.188, men driftsresultatet landede på -1,8 mio. kr. Det betød, at underskuddet voksede fra en lille halv mio. kroner til 1,4 mio. kr. 

Millionindskuddet fra Stig Myken har derfor været med til at polstre pengekassen i Advokurser. 

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skype-stifter: Danske pensionskæmper sidder for hårdt på sparegrisen

Aktier: Wall Street frygter igen Trumps toldmure og en ny dom

Vil du blive i London efter brexit? Ok, men det koster 550 kr

Helle Ib: Konservative mistede deres støttekorset

Medie: Dansk Folkeparti giver salg af TV2 dødsstødet

"Jeg havde ingen planer om at blive iværksætter, men jeg kan to ting. Jeg kan skrive og lave mad"

Analyse: Mette Maix' mesterlige mirakelkur

Sol, varme og masser af øl: Royal Unibrew opjusterer efter tørstige danskere i maj

Telenor brænder 5 milliarder af på aktietilbagekøb