Komité giver Novos diabeteshåb vigtigt rygstød i Europa
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 13.38 Novo Nordisk har fået endnu en vigtig anbefaling af diabeteshåbet semaglutid. I starten af december blev det såkaldte GLP-1-middel godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder i USA under navnet Ozempic, og nu anbefaler en lægemiddelkomité under de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA) lægemidlet godkendt på det europæiske marked til behandling af voksne med type 2-diabetes.
 
Semaglutid skal som i USA først officielt godkendes, før midlet rammer markedet, men en positiv anbefaling fra lægemiddelkomitéen er et vigtigt skridt på vejen.

Novo Nordisk skriver selv i en selskabsmeddelelse, at selskabet forventer den endelige godkendelse fra Europakommissionen i første kvartal af 2018.

Komitéen (CHMP) fremhæver, at Ozempic bidrager bedre til vægtreduktion end sammenlignelige behandlinger, og at det reducerer risikoen for diabetisk nyresygdom i forhold til standardbehandlingen.

Meget begejstret forskningschef

"Vi er meget begejstrede over den positive udtalelse om Ozempic til behandling af mennesker med type 2-diabetes i Europa, hvoraf mange til stadighed er på udkig efter nye og mere virkningsfulde behandlingsløsninger, som giver bedre mulighed for at
regulere deres sygdom," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning
og udvikling i Novo Nordisk.

"Vi er overbevist om, at Ozempic med sin unikke kliniske profil har potentiale til at sætte en ny standard for behandling af type 2-diabetes," fortsætter han.

Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen regner med, at anbefalingen vil føre til en godkendelse inden for to måneder.

Han understreger, at anbefalingen ikke kommer som den store overraskelse, da et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA anbefaklede en godkendelse af semaglutid i oktober, som i starten af december blev fulgt op af den endelige godkendelse fra FDA.

Et marked på 6 mia

"Selvom det amerikanske GLP-1 marked er det absolut største (udgør 80 pct. af det globale marked på ca. 50 mia. kr.), anser vi det for nuværende ca. 6 mia. kr. store europæiske GLP-1 marked som et vigtigt marked for udbredelsen af Ozempic," skriver analytikeren.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Medie: Vestager udsteder gigantbøde til Google

Danske Bank-boss: Man kan ikke som topchef gå rundt og være bekymret for sin egen position

Tjener du 33.000 kr om måneden? Så meget skal du spare op i pension

100 håbløse idéer blev til storcenter-sats: "I 2022 rammer vi 100 mio kr"

Danske Bank-aktie i voldsomt fald: Dykker over 6 pct

Danske Bank sætter nu tal på hvidvaskindtjening i Estland: Vil donere pengene

Amerikanske forhandlere vil sende regningen videre til forbrugerne: Så meget kan prisen på udenlandske biler stige på Trumps told

Thomas Borgen efter skuffelse: Danske Bank er presset af finansiel uro og hvidvasksag

Svag britisk inflation giver tvivl om rentehop og svækker pundet