Carlsberg kan være et skridt nærmere opkøb i Vietnam
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix
Virksomheder Af
Carlsberg har gennem længere tid arbejdet på at øge sin ejerandel i det vietnamesiske bryggeri Habeco, og ifølge Bloomberg News er det danske selskab nu kommet et skridt videre i forhandlingerne.

Carlsberg ejer 17,3 pct., mens den vietnamesiske stat ejer resten og gerne vil sælge ud.

"Carlsberg, den vietnamesiske regering og Habeco har opnået fælles forståelse på en række punkter under forhandlingerne," skriver Carlsberg Vietnam i en mail til Bloomberg News.

Partnerne har blandt andet diskuteret en model, hvor Carlsberg bliver den eneste større nøgleaktionær. Tidligere har det været fremme, at en afgørelse vil falde i de første tre måneder af 2018.

Sideløbende med Habeco-salget arbejder den vietnamesiske stat også på et salg af aktier i bryggeriet Sabeco, der er landets største.

Tidligere er Carlsbergs aktiekøb i Habeco blevet udskudt, fordi staten først ville sælge aktier i Sabeco, hvor Heineken sidder på 5 pct. af aktierne.

Thaibev har lagt billet ind på at købe 25 pct. af aktierne i Sabeco for mere end 2 mia. dollar, mens flere andre bryggerier har afholdt sig fra at byde på grund af prisen - herunder San Miguel.

Tidligere har AB Inbev og japanske Asahi udtrykt interesse for en ejerandel.

Aktierne i Sabeco bliver ifølge Bloomberg News handlet til 40 gange indtjeningen, mens Carlsberg og Heineken bliver handlet til omkring det halve.

Sabeco har en markedsandel på 40 pct. i Vietnam, Habeco har små 20 pct., mens Heineken sidder på 23 pct.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nina Smith: "Det er meget uheldigt, at fokusset på at øge væksten ser ud til at være ved at forsvinde"

Drama bag kulisserne i jysk flyfamilie: "Nu går han sgu for vidt"

Aktie-overblik: Børshuse skubber Chr. Hansen og Novo til tops

Nordnet: Novo Nordisk 11 mia mere værd efter børsåbning

Oplev hverdagsobjekter blive til kunst eller få et skud sommervibes i Pumpehuset

Verden rundt: Uber-stifter scorer kassen - Amazon vil skabe flere jobs

Grød-ejer udskyder udlandet: "Jeg har været ekstremt naiv"

Børsen mener: Udflytning af vismænd er en ommer

Politisk tvivl om fremtid for uddeling af breve