WDH og Widex øger markedsandelen hos amerikanske veteraner
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
William Demant Holding og det privatejede danske selskab Widex havde fremgang hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA) i oktober, hvor GN Hearing til gengæld måtte afgive lidt markedsandele.

Det viser nye tal fra VA.

I oktober var William Demant Holdings markedsandel målt på antal solgte enheder 13,0 pct. - en stigning fra 12,7 pct. i september. Widex løftede samtidig sin markedsandel til 1,9 pct. fra 1,8 pct. måneden før. Det er det hidtil højeste niveau for Widex, der konkurrerer hos VA med sit trådløse topprodukt, Widex Beyond.

For GN Hearing bød oktober på en lille tilbagegang til 19,6 pct. fra 20,4 pct. i september. Det danske selskab fik dog først sit trådløse topprodukt, Resound Linx 3D, med i VA-kontrakten i forbindelse med lanceringsvinduet den 1. november, så den lancering vil først kunne slå igennem i tallene for årets ellevte måned.

Gennemsnitligt betyder tallene for oktober, at GN Hearings markedsandel hos VA over det seneste år har været 20,6 pct., mens William Demants andel har været 11,7 pct. For sidstnævnte er det et løft fra kun godt 6 pct. i oktober sidste år, inden selskabet lancerede sit topprodukt, Oticon Opn, hos VA.

Widex' gennemsnitlige markedsandel over det seneste år har været 1,6 pct.

Markedslederen hos Sonova - foran GN Hearing - er stadig klart schweiziske Sonova, der i oktober havde en markedsandel hos VA på 43,2 pct. mod 42,4 pct. i september. Gennemsnitligt har markedsandelen hos verdens største høreapparatproducent over det seneste år været 43,6 pct.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea i stort datalæk: Risikerer bøde

Luxplus i vild optur: "Hvis man ikke vækster dør man"

USA: Små bevægelser til aktieindeks og store plusser til bankaktier

Republikanere skammer sig over Trumps citater ved Putin-møde

Redaktør: Uhørt at Trump støtter Putins nej til valgindblanding

Simcorp-direktør: "Vi skal sikre, at vi er helt inde i maven på kunden"

Kryptovalutaer tager et solidt synkront spring opad

Putin nægter pure indblanding i valg over for Trump

Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag