Mærsk-rival løber fra forventningerne med bidrag fra opkøb
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den tyske rederigigant Hapag-Lloyd, der konkurrerer med danske Maersk Line, har klaret sig bedre end ventet i tredje kvartal med bidrag fra positive markeder og en succesfuld sammenlægning med opkøbet af rederiet UASC.

I årets tredje kvartal, som dækkede perioden fra juli til september, omsatte Hapag-Lloyd for 2,80 mia. euro. Det var mere end de 2,75 mia. euro, som estimatet lød på blandt de tre analytikere, som Bloomberg News havde været i kontakt med før regnskabet.

Det seneste kvartals omsætning var samtidig en del større end sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor Hapag-Lloyd omsatte for 1,93 mia. euro. Derved er toplinjen steget 45 pct., når de to kvartaler holdes op imod hinanden.

Også indtjeningen er gået frem, da det tyske rederi i tredje kvartal 2017 landede et EBIT-resultat på 180,6 mio. euro mod 65,6 mio. euro i sidste års tredje kvartal.

Fragtraternes bedring fortsatte i tredje kvartal, og ved udgangen af kvartalet lå de på 1060 dollar per tyvefodscontainer (teu) mod 1037 dollar per teu på samme tidspunkt sidste år, skriver rederiet i regnskabet. Og mængden af den samlede volumen af transporteret gods steg til 2,8 mio. teu-enheder fra 1,9 mio. enheder.

"Det gode resultat, som vi har opnået efter tre kvartaler, er ikke kun kommet efter positiv udvikling i den globale økonomi og stigende volumer i containertransport." 

"Den hurtige integration af UASC har også spillet en rolle, da vi allerede har været i stand til at udnytte synergier i forbindelse med fusionen," siger Rolf Habben Jansen, administrerende direktør i Hapag-Lloyd, i en kommentar til regnskabet.

Hapag-Lloyd købte rederiet UASC tidligere i år. Det opkøbte rederi blev integreret i tallene fra 24. maj, og tredje kvartal er det første, hvor indtjeningen herfra indgår i hele perioden.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank-aktie i voldsomt fald: Dykker over 10 pct

Styr på pensionen? Så meget har du brug for

Thomas Borgen efter skuffelse: Danske Bank er presset af finansiel uro og hvidvasksag

Danske Bank sætter nu tal på hvidvaskindtjening i Estland: Vil donere pengene

Amerikanske forhandlere vil sende regningen videre til forbrugerne: Så meget kan prisen på udenlandske biler stige på Trumps told

Bankanalytiker: Overraskende store aktietæsk til Danske Bank

Ny direktør i Danica Pension

Danske Bank har tjent 9 mia kr på seks måneder - bundlinje dykker 12 pct

EU gransker statsstøtte der gør ondt på Mærsk