Virksomheder Af
Den britiske supermarkedskæde Tesco er godt kørende på børsen i London tirsdag, efter at selskabet har fået grønt lys af de britiske konkurrencemyndigheder til sin overtagelse af Booker Group.

Tesco-aktien stiger tirsdag eftermiddag med 6,1 pct. til 187,85 pund og er dermed at finde helt i toppen af det britiske FTSE 100-indeks, mens aktien også blander sig i toppen af det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks.

Tesco annoncerede opkøbet af Booker Group i januar, og siden har konkurrencemyndighederne haft luppen fremme for at undersøge, om der skulle være noget i overtagelsen, der peger på uretmæssige konkurrencefordele til Tesco.

Men det har myndighederne ikke fundet. Konklusionen var i stedet ifølge Bloomberg News, at de to selskaber ikke konkurrerer direkte på de fleste markeder, og at engrosmarkedet som helhed vil forblive konkurrencepræget på længere sigt.

Prisen for Booker Group, der tjener sine penge på engrossalg af fødevarer - mens Tesco gør sig i detailhandlen - er 3,7 mia. pund, som på købstidspunktet svarede til omtrent 32 mia. kr.

/ritzau/FINANS


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bureaukratiske opgaver fik krimiforfatter Steffen Jacobsen til at forlade lægegerningen

Så mange fremvisninger kræver det at sælge et sommerhus eller en storbylejlighed

Tag en dukkert fra havnemolen - aftensolen rammer La Banchina sidst

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Priserne på receptpligtig medicin er faldet markant

Raawii: "Vi skal være et kulturelt, humanistisk firma, men vi er ikke bange for profit. Det er jo ikke velgørenhed"