Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige
Foto: Arkivfoto: Scanpix
Postnord får nu en økonomisk håndsrækning. 

Den danske og svenske stat klar til at pumpe 2,2 mia. svenske kroner (1,7 mia. kr.) i den nødlidende koncern - med Danmark som den største indskyder med et bidrag på 1,8 mia. svenske kroner. 

Det er tilsyneladende et ekko, af den plan, der har været på tegnebrættet i et stykke tid.

Den danske stat har tidligere arbejdet med en model, hvor både den danske og den svenske stat skyder over 1 mia. kr. ind i Postnord. Den løsning skulle holde Postnord i live, og give den nødvendige kapital til at rydde op i nogle af de presserende udfordringer som Postnord har.

I marts præsenterede Postnord i Danmark en redningsplan, der redegjorde for, at en redning af Postnords danske aktiviteter ville koste ejerne 2,3 mia. kr.

Den danske stat ejer 40 pct., mens den svenske ejer 60 pct.

Problemet har hele tiden været, at Sverige har holdt fast i, at Sverige ikke vil betale for redningen af den danske del af forretningen.

Presset af forpligtelser



Postnord i Danmark er presset af forpligtelser til at have et beredskab til at levere breve til hele landet, samtidig med at brevene forsvinder.

Samtidig har posten godt 3000 tjenestemænd ansat som har kontrakter der gør, at de kun kan fyres, hvis de får tre års lån.

Finansministeriet har tidligere opgjort regningen for de mange tjenestemænd til at være tæt ved 5,4 mia. kr.
Staten presses i forhandlingerne, fordi posten løber tør for penge snart.

Tidspresset blev bekræftet af den svenske erhvervsminister Mikael Damberg fredag i svenske medier.

Tidligere på måneden kom det frem, at Postnord var i alvorlig fare for at løbe tør for penge ved månedens udgang. Det har længe været kendt, at den danske del af virksomheden har kæmpet med store underskud, mens det svenske postvæsen fortsat leverer plusser på bundlinjen, om end de er dykket markant. 

Virksomheden er et produkt af en fusion mellem det danske og svenske postvæsen i 2009. 

Dengang leverede Postnord store millionoverskud til dets ejere, den danske og svenske stat. I takt med digitaliseringen, den faldende brevmængde og liberaliseringen af transportmarkedet er postvæsenet dog blevet presset mere og mere i knæ.

I dag har internationale spillere som GLS eksempelvis taget en stor bid af pakkemarkedet. 


Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


Novo Nordisk vover pelsen: Løfter pris på insulin i USA

Saxo Bank: Krypto-fald er en god nyhed - hør her hvorfor

Mangel på kvindelige partnere rammer advokathuse hårdt

Erik Damgaards børsbaby får kurssmæk på første handelsdag

Mens du sov: Apple vil sende milliarder til USA, betale skat af dem og skabe job

Det skriver medierne: Lego nødt til at tæmme den kinesiske drage

Det sker i dag: Postnord og topmøde

Kristian Jensen efter Schurs afgang: Naturligt med dansk formand i SAS

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag