Kobe Steel-skandale breder sig til EU og USA: Tesla og Boeing rammes
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Aktierne i det japanske skandaleramte Kobe Steel dykker igen fredag efter rapporter om, at kvalitetskandalen har spredt sig til mere end 30 udenlandske kunder, med blandt andet Boeing, General Motors og den franske bilgigant PSA på listen.

Den Tokyo-noterede stålkoncerns aktie falder omkring 9 pct. og slutter morgenens handel i 805 yen, svarende til 40 pct. under niveauet ved ugens indgang.

Baggrunden er koncernledelsens indrømmelse af, at selskabet har forfalsket styrke- og kvalitetsdata for en bred vifte af produkter gennem det seneste årti.

Skandalen i det traditionsrige selskab, der engang havde den nuværende japanske premierminister, Shinzo Abe, ansat, har allerede ramt store dele af japansk industri, herunder bilproducenterne Toyota, Nissan og Honda, som alle har brugt de kvalitetssvindlede materialer i deres køretøjer.

Men fredag kan Japans førende finansmedie, avisen Nikkei, rapportere, at de kvalitetssvindlede produkter også er blevet brugt i fly bygget af Boeing og Airbus samt i køretøjer fremstillet af General Motors, Tesla og Daimler.

Allerede torsdag advarede selskabets administrerende direktør om, at kvalitetskontrolskandalen sandsynligvis vil vokse i både ind-og udland, og han erkendte, at tilliden til stålproducenten er "faldet til nul".

Kobe Steel har indrømmet at have forfalsket kvalitetsdata for produkter, der sælges til omkring 200 kunder.

Skandalen er den seneste i en række kvalitetsstyrings- og ledelses-skandaler, der har ramt store japanske virksomheder de seneste år, og undermineret landets ry for høj kvalitet.

Kobe Steel ventes at holde en nyhedsbriefing senere fredag.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bare 22 år og headhuntet til chef: Her er 7-Elevens gulddreng

USA: Håb om lavere selskabsskat trak aktierne op

Anders Holch er nr. 89 på den internationale mode-top

Kæmpelandbrug med 2000 malkekøer konkurs med gæld på 135 mio. kr.

Helle Ib: Hvordan skal man håndtere DF? Ignorere, fryse ude, omfavne, kopiere eller bekæmpe?

Martin Thorborg advarer iværksættere om 16.000 danske selskaber: "Det er fandeme uretfærdigt"

To Venstre-folk trækker sig efter brud på regler om partistøtte

Lille aktie kom i rampelyset på rød dag for C20 - Vestas, Novo og GN i bunden

Mia-eksport skal sikres: Danske jægere må nu skyde vildsvin